209
§ 231 Vibrationer
Kravet i punkt 1.5.9 omhandler risici på grund af eksponering for vibrationer, som
maskinen frembringer. Vibrationer kan frembringes ved brug af selve maskinen, f.eks.
som følge af roterende eller frem- og tilbagegående masser, gaspulsering eller
aerodynamiske fænomener, såsom fænomener, der frembringes af ventilatorer, eller
ved håndholdte maskiners slag på hårde materialer. Vibrationer kan også
frembringes ved samspil mellem maskinen og dens omgivelser, herunder mobile
maskiners bevægelse over ujævnt underlag.
Eksponering for vibrationer, der overføres gennem fødderne eller sædet til hele
kroppen, kan forårsage eller forværre sygdomme i bevægeapparatet, såsom
rygsmerter og skader på rygsøjlen. Hånd-arm-systemets eksponering for vibrationer
kan forårsage skader på blodkarrene i fingre og hænder (hvide fingre) og skader på
det perifere nervesystem samt på sener, muskler, knogler og led i hænder og arme.
Det er vigtigt at skelne mellem personers eksponering for vibrationer og maskinens
emission af vibrationer. Det skal bemærkes, at arbejdstageres eksponering for
vibrationer er underlagt de nationale bestemmelser om gennemførelse af direktiv
2002/44/EF
153
.
Direktivet fastsætter daglige eksponeringsgrænseværdier og
aktionsværdier for hånd-arm-vibrationer og helkropsvibration.
Personers daglige eksponering for vibrationer kan ikke blot udledes af målingen af
vibrationsemission fra maskinen, da eksponeringen også afhænger af
eksponeringens varighed og betingelserne for anvendelse af den pågældende
maskine. Jo lavere vibrationsemissionsniveau fra maskinen, jo nemmere er det for
brugerne at overholde eksponeringsgrænseværdierne i henhold til direktiv
2002/44/EF. Brugerne har således interesse i at vælge maskiner med så lav
vibrationsemission som muligt for den nødvendige ydeevne – jf. § 275: kommentarer
til bilag I, punkt 1.7.4.3.
Fabrikanten skal i forbindelse med forebyggelse af risici på grund af
vibrationsemission tage hensyn til kravet om integration af sikkerheden i punkt 1.1.2:
−
Der gives førsteprioritet til foranstaltninger vedrørende maskinens konstruktion
og fremstilling med henblik på at reducere frembringelsen af vibrationer ved
kilden, f.eks. ved at sikre, at maskindelenes resonansfrekvenser ikke ligger tæt
på vibrationsexciteringsfrekvenser, ved at vælge materialer til konstruktion af
maskiner med høje iboende egne dæmpningskarakteristika, ved at inkludere
hjælpemasse eller ved at afbalancere roterende eller frem- og tilbagegående
dele
.
−
Der gives andenprioritet til integrerede beskyttelsesforanstaltninger. Der kan
træffes isolationsforanstaltninger med henblik på at forhindre overførsel af
vibrationer
til
hele
kroppen
eller
til
hånd-arm-systemet.
Isolationsforanstaltninger omfatter montering af metal- eller elastomerfjedre,
montering af friktions-, væske- eller gasdæmpere eller montering af en
kombination af fjedre og dæmpere.
153
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske
agenser (vibrationer) (16. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).