Table of Contents Table of Contents
Previous Page  258 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 258 / 405 Next Page
Page Background

254

Formålet med kravet i punkt 2.2.2.1, tredje led, er at forebygge ulykker som følge af

utilsigtet aktivering. Det er almindeligvis nødvendigt at sikre, at både

aktiveringsanordningen og betjeningsanordningen skal slippes, inden endnu et slag

kan udløses.

Kravene i punkt 2.2.2.2 supplerer de generelle krav vedrørende brugsanvisningen,

som er fastsat i punkt 1.7.4.

Punkt 2.2.2.2, første led, er relevant for værktøjer, for beskyttelsesanordninger såsom

splintværn og for udskifteligt udstyr, der kan monteres i forbindelse med

fastgørelsesmaskiner for at ændre denne maskines funktion, f.eks. med henblik på

hård mærkning af emner.

Maskindirektivet finder ikke anvendelse på fastgørelseselementer eller andre

slagelementer, der anvendes sammen med fastgørelsesmaskiner og andre

slagmaskiner. I punkt 2.2.2.2, andet led, fastslås det imidlertid, at fabrikanten af

maskinen skal anføre de relevante egenskaber for fastgørelseselementer eller andre

slagelementer, der skal anvendes sammen med maskinen, således at brugeren kan

vælge de fastgørelseselementer og andre slagelementer, der er forenelige med

maskinen og som kan tåle de anførte anvendelsesforhold.

Punkt 2.2.2.2, tredje led, finder anvendelse på bærbare fastgørelsesmaskiner og

andre slagmaskiner, der drives ved hjælp af sprængpatroner. Maskindirektivet finder

ikke anvendelse på de patroner, der anvendes sammen med disse maskiner, men

fabrikanten af maskinen skal imidlertid anføre de relevante egenskaber for de

patroner, der kan anvendes sikkert sammen med maskinen

183

.

Det bør bemærkes, at bærbare fastgørelsesmaskiner og andre slagmaskiner, som

drives af patroner, er opført på listen i bilag IV, punkt 18, over kategorier af maskiner,

som er underlagt procedurerne i artikel 12, stk. 3 og 4.

183

Det ventes, at sprængpatroner til fastgørelsesmaskiner inden den 4. juli 2013 vil blive omfattet af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/23/EF af 23. maj 2007 om markedsføring af

pyrotekniske artikler – EUT L 154 af 14.6.2007, s.1.