

262
3.3.
STYRESYSTEMER
Om nødvendigt skal betjeningsanordningerne sikres mod uautoriseret brug.
. . .
.
§ 297 Uautoriseret brug af betjeningsanordninger
Kravene i punkt 3.3 supplerer de generelle krav i punkt 1.2.1 vedrørende
styresystemernes sikkerhed og pålidelighed.
I henhold til punkt 3.3, første sætning, skal der om nødvendigt træffes foranstaltninger
for at hindre uautoriseret brug af betjeningsanordningerne. Det er nødvendigt at
træffe disse foranstaltninger, hvis det drejer sig om maskiner, der er udsat for
uautoriserede personers brug, såsom industritruck, eller maskiner, der er bestemt til
at blive anvendt eller parkeret i offentlige områder
184
. De foranstaltninger, der kan
træffes, omfatter f.eks. montering af låse, elektroniske adgangssystemer eller
systemer, der kræver, at operatøren skal bære et elektronisk mærke for at betjene
maskinen.
3.3.
STYRESYSTEMER (fortsat)
. . .
Hvis der er tale om fjernbetjening, skal alle betjeningsenheder utvetydigt angive, hvilken
eller hvilke maskiner der kan betjenes fra den pågældende enhed.
Fjernbetjeningssystemet skal konstrueres og fremstilles således, at det kun påvirker:
−
den pågældende maskine
−
de pågældende funktioner.
En fjernbetjent maskine skal være konstrueret og fremstillet således, at den kun reagerer
på signaler fra de dertil beregnede betjeningsenheder.
§ 298 Fjernbetjeninger
Kravene i anden, tredje og sidste afsnit af punkt 3.3 finder anvendelse på
fjernbetjeningssystemer til mobile maskiner. For så vidt angår maskiner, der er
bestemt til at blive betjent af enten en kørende fører eller ved hjælp af en
fjernbetjening, finder disse krav anvendelse på fjernbetjeningen af maskinen – jf.
§ 293: kommentarer til bilag I, punkt 3.1.1, litra b).
Disse krav til fjernbetjeningssystemer supplerer kravet vedrørende trådløse
betjeningssystemer, der er fastsat i punkt 1.2.1, sidste afsnit.
Kravet i punkt 3.3, andet afsnit, er en særlig anvendelse af det generelle krav i punkt
1.2.2, fjerde afsnit, vedrørende indikatorer. Hvis fjernbetjeningens betjeningsenhed
ikke er placeret på den maskine, der skal betjenes, skal det være tydeligt for
operatørerne, hvilke maskiner, der påvirkes af brugen af hver enkelt betjeningsenhed.
184
Brugere af mobile maskiner kan ligeledes anse disse foranstaltninger for at være påkrævet for at
hindre tyveri, selv om dette aspekt ikke er omfattet af maskindirektivet.