Table of Contents Table of Contents
Previous Page  279 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 279 / 405 Next Page
Page Background

275

førerværnet) og nødvendigheden af passende udsyn fra førerpladsen – jf. § 294:

kommentarer til bilag I, punkt 3.2.1.

De harmoniserede standarder for de fleste kategorier af mobile maskiner indeholder

en specifikation af den nødvendige type førerværn.

Bemærkningerne til punkt 3.4.3, andet og tredje afsnit, vedrørende beskyttelse mod

væltning og tipning finder ligeledes anvendelse på punkt 3.4.4, andet og tredje afsnit.

Det bemærkes, at førerværn mod nedfaldende genstande, der markedsføres særskilt,

er sikkerhedskomponenter og er omfattet af den vejledende liste over

sikkerhedskomponenter i bilag V, punkt 15. Disse førerværn mod nedstyrtende

materialer (FOPS) er ligeledes omfattet af de kategorier af maskiner, der står opført i

bilag IV, punkt 23, og som er underlagt overensstemmelsesvurderingsprocedurerne i

artikel 12, stk. 3 og 4.

3.4.5.

Adgangsveje

Håndtag og trin, hvori man kan holde sig fast og støtte sig, skal være konstrueret,

fremstillet og anbragt på en sådan måde, at operatørerne instinktivt anvender disse og

ikke betjeningsanordningerne til at lette adgangen.

§ 317 Anordninger, hvori man kan holde sig fast og støtte sig med henblik på

adgang

Punkt 3.4.5 omhandler udformning, konstruktion og placering af trin og håndtag, som

er monteret med henblik på at gøre det muligt for føreren og andre personer at få

adgang til samt forlade førerpladsen og andre betjeningspladser og servicepladser på

maskinen på en sikker måde – jf. § 237: kommentarer til bilag I, punkt 1.5.15, og

§ 240: kommentarer til bilag I, punkt 1.6.2. Dette krav skal anvendes sammen med de

generelle krav om betjeningsanordningernes udformning – jf. § 190: kommentarer til

bilag I, punkt 1.2.2, sjette led.

Adgangsveje til førerpladsen og andre betjeningspladser skal ligeledes konstrueres

og placeres således, at dele som f.eks. huller i førerværnet, afskærmninger eller

bevægelige dele, der ikke er beregnet til at holde fast i eller støtte sig til, ikke kan

bruges af operatøren til det formål.

3.4.6.

Trækanordninger

Maskiner, der anvendes til at trække, eller som er beregnet til at blive trukket, skal være

udstyret med træk- eller koblingsanordninger, der er konstrueret, fremstillet og anbragt

på en sådan måde, at til- og frakobling kan ske let og sikkert, og at der ikke ved et uheld

sker frakobling under brugen.

I det omfang belastningen af trækstangen kræver det, skal disse maskiner udstyres med

en trækstangstøtte med en kontaktflade, der er tilpasset belastninger og underlag.

§ 318 Trækanordninger

Kravene i punkt 3.4.6 finder anvendelse på maskiner, som er beregnet til at

bugsere/trække andre maskiner eller udstyr. Disse bugseringsmaskiner omfatter

f.eks. visse industritruck, jordbaseret udstyr til støtte for luftfartøjer, der er beregnet til