Table of Contents Table of Contents
Previous Page  276 / 405 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 276 / 405 Next Page
Page Background

272

3.4.

BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER

MOD

MEKANISKE

FAREKILDER

3.4.1.

Utilsigtede bevægelser

Maskinen skal være konstrueret, fremstillet og i givet fald monteret på sit mobile

underlag på en sådan måde, at ukontrollerede svingninger i dens tyngdepunkt, når den

flyttes, hverken påvirker stabiliteten eller giver en for stor belastning af chassis'et.

§ 313 Utilsigtede bevægelser

Kravet i punkt 3.4.1 supplerer de generelle krav i punkt 1.3.1 og 1.3.2 vedrørende

stabilitet og risici som følge af brud under anvendelsen.

Der skal ved konstruktionen og fremstillingen af mobile maskiner tages hensyn til den

dynamiske virkning af maskinens bevægelser på maskinens stabilitet eller

maskinkonstruktionens mekaniske holdbarhed. Der skal især tages højde for disse

risici i forbindelse med selvkørende maskiner eller bugserede maskiner, der er

bestemt til kørsel på offentlig vej, maskiner, der er bestemt til at skulle monteres på

transportmidler, og maskiner, der er bestemt til at skulle køre ved høj hastighed.

3.4.2.

Bevægelige kraftoverføringsdele

Som undtagelse fra punkt 1.3.8.1 skal bevægelige afskærmninger af de bevægelige dele i

motorrummet i forbindelse med motorer ikke nødvendigvis være forsynet med en

tvangskoblingsanordning, hvis de kun kan åbnes ved hjælp af værktøj eller nøgle eller

ved betjening af en anordning, der er anbragt på førerpladsen, for så vidt denne er

anbragt i en fuldstændig lukket kabine med aflåselig adgang.

§ 314 Adgang til motorrummet

Punkt 3.4.2 indeholder en undtagelse fra de generelle krav vedrørende afskærmning

af bevægelige kraftoverføringsdele, som er fastsat i punkt 1.3.8.1. Undtagelsen

gælder bevægelige afskærmninger af de bevægelige dele i motorrummet

(motordæksler med en afskærmende funktion). Disse motordæksler skal ikke være

forsynet med en tvangskoblingsanordning, der standser motoren, når dækslet åbnes.

Der skal imidlertid træffes foranstaltninger til at hindre uautoriseret adgang til

motorrummet:

-

motordækslet skal være konstrueret således, at der skal anvendes værktøj

eller en nøgle for at åbne det – jf. § 218: kommentarer til bilag I, punkt 1.4.2.1,

eller

-

motordækslet skal være forsynet med en lås, der kun kan aktiveres fra

førerpladsen ved hjælp af en anordning, der er anbragt i en fuldstændig lukket

kabine, der kan låses for at hindre uautoriseret adgang.