273
3.4.3.
Væltning og tipning
Er der risiko for, at en selvkørende maskine med kørende fører, operatør(er) eller en
eller flere andre personer kan vælte eller tippe over, skal maskinen være forsynet med et
passende førerværn, medmindre dette øger risikoen.
I tilfælde af at maskinen vælter eller tipper over, skal dette førerværn have et passende
deformationsvolumen, til sikring af de kørende personer.
Med henblik på at kontrollere, at førerværnet opfylder kravene i andet afsnit, skal
fabrikanten eller dennes repræsentant foretage relevante afprøvninger af hver
førerværnstype eller sørge for, at sådanne afprøvninger foretages.
§ 315 Væltning og tipning
Punkt 3.4.3 omhandler den resterende risiko for, at maskinen mister stabilitet, hvis
der på trods af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til punkt 1.3.1 og 3.4.1 for
at sikre en passende stabilitet, er en resterende risiko som følge af, at maskinen
vælter eller tipper. Begrebet væltning
betyder en fuldstændig væltning med en
rotation på 180 °. Begrebet tipning
betyder en situation, hvor maskinen hælder, men
hvor dens form eller et element såsom en mast eller en udligger hindrer, at den
roterer mere end 90 °. Maskinen kan vælte eller tippe til siden, for-/bagover eller
begge dele. Væltning eller tipning medfører altid en risiko for, at føreren eller andre
personer, der transporteres på maskinen, bliver slynget ud eller klemt.
I punkt 3.4.3, første afsnit, kræves det, at maskiner med en sådan resterende risiko
skal være forsynet med et passende førerværn, dvs. førerværn mod væltning eller et
førerværn mod tipning. Disse værn skal være konstrueret således, at de beskytter
alle de personer, der transporteres med maskinen, og som er udsat for de
pågældende risici.
Følgende parametre skal tages i betragtning ved vurderingen af de resterende risici
som følge af væltning eller tipning:
−
maskinens tilsigtede og forudseelige funktionsvilkår (såsom hastighed,
maksimal hældning og terrænforhold)
−
maskinens vægt, dimensioner og tyngdepunkt, de forskellige belastningsforhold,
forekomsten af niveauudligningsanordninger
−
maskinens form og operatørens/operatørernes placering.
Den nødvendige beskyttelse kan opnås ved hjælp af dele af selve maskinen, der
sikrer den nødvendige beskyttelse af operatøren/operatørerne i tilfælde af væltning
eller tipning. Hvis det er nødvendigt med et særligt førerværn, kan dette integreres i
en kabine.
For mange kategorier af mobile maskiner gælder det, at det i harmoniserede
standarder er anført, hvorvidt det er nødvendigt med et førerværn, og hvilken type
førerværn der skal monteres.
Den eneste undtagelse fra dette krav er tilfælde, hvor monteringen af et førerværn vil
øge den risiko, der er forbundet med væltning eller tipning. Eksempelvis er det ikke
tilrådeligt at montere et førerværn på maskiner, der er bestemt til aktiv kørsel, hvis det