

60
med arbejdet hos leverandører og underentreprenører og være i besiddelse af
fyldestgørende informationer med hensyn til at sikre, at han er i stand til at opfylde
alle sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 5 – jf. § 105: kommentarer til
artikel 5, stk. 3.
En person, der foretager en samling af maskiner, anses for at være fabrikanten af
samlingen af maskiner – jf. § 38: kommentarer til artikel 2, litra a). Sædvanligvis
leveres de elementer, der udgør en samling af maskiner, af forskellige leverandører,
men der skal være en enkelt person, der påtager sig ansvaret for samlingens
overensstemmelse som helhed. Det kan være fabrikanten af en eller flere af
samlingens enkelte dele, en entreprenør eller en bruger, der påtager sig dette ansvar.
Hvis en bruger foretager en samling af maskiner til eget brug, anses han for at være
fabrikant af samlingen – jf. § 80 nedenfor.
§ 80 En person, der fremstiller maskiner til eget brug
En person, der fremstiller maskiner til eget brug, anses for at være fabrikant og skal
derfor opfylde alle forpligtelserne i artikel 5. I så fald markedsføres maskinen ikke,
eftersom den ikke stilles til rådighed af fabrikanten for en anden person, men bruges
af fabrikanten selv. En sådan maskine skal imidlertid overholde maskindirektivet, før
den tages i brug – jf. § 86: kommentarer til artikel 2, litra k). Det samme gælder for en
bruger, der foretager en samling af maskiner til eget brug – jf. § 79 ovenfor.
§ 81 Andre personer, der kan anses for at være fabrikanter
Den bestemmelse, der fastlægges i anden sætning af definitionen af fabrikant, er
møntet på den situation, der opstår for visse maskiner, der importeres til EU. Hvis en
maskinfabrikant, der er etableret uden for EU, beslutter at markedsføre sit produkt i
EU, kan han opfylde sine forpligtelser i henhold til maskindirektivet selv eller give sin
repræsentant fuldmagt til at udføre alle eller visse af forpligtelserne på sine vegne – jf.
§ 84 og 85: kommentarer til artikel 2, litra j). På den anden side kan beslutningen om
at importere maskiner til EU træffes af en importør, distributør eller bruger. I visse
tilfælde kan maskinen være bestilt via et mellemled som f.eks. et eksportfirma. I
andre tilfælde kan en person have købt maskinen uden for EU og selv bragt den ind i
EU, bestilt en maskine over internettet eller købt en maskine i en frizone med henblik
på at distribuere eller anvende den i EU.
Det er muligt, at personen, der markedsfører en sådan maskine i EU, kan sikre, at
fabrikanten opfylder sine forpligtelser i henhold til direktivet. Men hvis dette ikke er
tilfældet, skal personen, der markedsfører maskinen i EU, selv opfylde disse
forpligtelser. Det samme gælder for en person, der importerer maskiner til EU til eget
brug. I disse tilfælde anses den person, der markedsfører eller tager en maskine eller
delmaskine i brug i EU, for at være fabrikant og skal derfor opfylde alle fabrikantens
forpligtelser ifølge artikel 5.
Dette medfører, at personen, der markedsfører maskinen, skal have midlerne til at
opfylde disse forpligtelser, som bl.a. er at sikre, at maskinen opfylder de relevante
væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, sørge for, at det tekniske dossier er til
rådighed,
levere
brugsanvisninger,
udføre
den
relevante
overensstemmelsesvurderingsprocedure,
udarbejde
og
underskrive
EF-
overensstemmelseserklæringen for maskinen og påføre den CE-mærkningen – jf. §
103-105: kommentarer til artikel 5.