106 / 183
96
RACINE, M ILWAUKEE, M INNEAPOLIS, ST. PAUL
Men der var ingen Tid til at plukke Poesiens blaa Blomst
ved Flodens Bred. Efter en hurtig Servering a f ice-cream i forskel
lige Farver og Former — til de sidste Gæster stærkt fortyndet af
Vand fra Floden — gik det igen af Sted uden Hvile og Bast,
forbi Lake Harriet og den øvrige Række af smilende Søer, gennem
Villakvartererne, om ved Ole Bulis blomstersmykkede Statue til
»Dania
Halls
hvor* Broder- og Søstersamfund for en Stund fik
Trætheden til at svinde under et gæstfrit og hjemligt Traktement.
Det var den egentligt danske Del af de mange Fester, som ven
tede os her. D’Hrr.
L. H. Andersen
(»Dania«s Formand),
T. A.
Petersen
(Formd. i en af D. B. S.’s Loger),
R. K. Blinkenberg
(Med
lem af Sangforeningen »Apollon«), den norske Redaktøi
Th. F.
Hamann
og den danske Pastor
N. Hansen
talte,
Kranse
og
Chri-
stopliersen
takkede. Jævnt og hjerteligt og saa ægte dansk var
det hele ordnet. Ved Afskeden rakte en lille Pige hver al os en
hvid Nellike, omvunden med et rødt Silkebaand.
Koncerten om Aftenen i det omtrent fyldte »Auditorium« blev
en af vore største Successer. Kor, Solister, Kvartetter, alle ydede
vi det bedste, vi formaaede, og Publikum lønnede os varmt. Gang
paa Gang maatte vi synge Dacapo,
Holbølls
og
Nissens
Ekstia-
numre var lige ved at slippe op, og Holbøll- og Knudsen-Kvartetten
udfægtede en hel Sangerkamp. »Neckrosen« er vist aldrig blevet
sunget saa smukt som denne Gang.
Efter Koncerten var vi til Banket i »Odin Club«, hvis For
mand, Hr.
Carl Ilstrup,
gæstfrit havde aabnet Klubbens Lokaler
for os, saalænge vi opholdt os i Minneapolis. Skandinavismen
sad i Højsædet denne Aften med saa begejstrede Talsmænd som
vor egen
Lundbye,
hvis »Hilsen til Landsmænd i U. S. A.« blev
sunget ved Bordet, den norske Kaptajn
A lf Mjøen
og Advokat
Henry J. Gjertsen,
der udkastede den Tanke, at de tre nordiske
Landes Studenter sammen burde synge sig ud i Verden. Af de
øvrige Talere fangedes vor Opmærksomhed i særlig Grad af Hr.
C. A. Quist,
Sekretæren i den danske Komilé, der som Fuldblods
amerikaner priste sit Land, men som i dybeste Ærbødighed og
Agtelse bøjede sig for Danmark og dets første Mænd. Han slut
tede sin Tale med følgende Hilsen til
Georg Brandes:
»I want
you to take back an American greeting to Denmark’s greatest
son, Georg Brandes. He has shown the world that it doesn’t
matter what language you speak, but it matters much wliat you
s a y ; it matters not under what flag you live, but it is of vast
importance for what principles the flag stands. Say to him tbat
we love him here for what he has said about Franklin and Long-
fellow. We want to see the man who has brought such farne to