110 / 183
OMAHA, SIOUX CITY, CEDAR RALLS
m s i d e r
vaagnede vi da næste Morgen, rede til atter at
gaa i Gang med, hvad Dagen maatte byde; men da vi
skulde have vor Morgenkaffe i den os lovede medføl
gende Spisevogn, viste det sig, at denne af en eller
anden Grund ikke fandtes i Toget; Kaffe skulde vi
imidlertid have, og vi saa nu, hvorledes man under store Forhold
ikke lader sig kue af smaa, pertentlige Hensyn. Jernbaneselskabets
Agent, *der var med i Toget, lod telegrafere til en lille Station
længere fremme paa Banen, — Carroll hed den vist —, om at
holde Frokost parat ved vor Ankomst, og da vi kort efter ankom
dertil, standsede Toget og ventede ganske roligt en lille Timestid,
mens vi — i øsende Regnvejr — piskede hen til det, som det
var blevet sagt nærliggende, men i Virkeligheden
15
Minutter fia
Stationen beroende Hotel, hvor Frokosten ganske rigtig — efter-
haanden, lidt efter lidt, to Spejlæg ad Gangen — stod parat og
lod os vente paa sig. Naa, men Æg og Kaffe fik vi da allesam
men, og i susende Galop gik det tilbage til Toget, hvor de øvrige
Passagerer sad og stirrede efter os og fik et imponerende Indtryk
af denne Flok unge Studenter, der uden videre afbrød Trafikken
en hel Time paa Amerikas Great Western-Linie for ikke at gaa
Glip
a f M o rgen k affen .
Ved Middagstid rullede vi ind i Omaha, hvor ethvert Spoi at
Træthed blev som blæst bort af den overvældende Hjertelighed,
hvormed vore Landsmænd, der var forsamlede paa Stationen, tog
imod os, og i de ventende Automobiler, — der var mange ven
tende Automobiler i Amerika —, førtes vi til de respektive Hjem,
der her skulde huse os — eller i hvert Fald største Delen af os,
idet kun et lille Mindretal blev indkvarteret paa Byens største
Hotel. Ikke lidet overraskede blev vi, da vi under Farten gennem