108 / 183
98
RACINE, M ILWAUKEE, MINNEAPOLIS, ST. PAUL
og viste os omkring, og saa Frokosten paa det landlige T iaktøi-
sted hos den danske Vært,
N. C. Johnson,
der sagdes at væie
Millionær, og som selv gik i Skjorteærmer og dækkede Bord paa
Verandaen, hvorfra der var den herligste Udsigt over den smi
lende Mississippidal. Det var, som Dr.
Duke
sagde ved Boidet,
som om det rette Studenterhumør først nu var kommet frem. Nu
kendte han igen Studenterne paa Pinsetur. Og det var virkelig
ogsaa, som om vi sad paa Munkebjerg og saa ud over Vejlefjord
og Bakkedragene med de vaargrønne Bøge. Alle tvingende F o l
mer blev lagt til Side. Livsglæden til Højbords! Vi hjalp den her-
kuliske Overtillidsmand i Brodersamfundet,
Hennj Gydesen,
og Hr.
N. P. Frandsen
at raabe Hurra for os selv, vi bortførte de unge,
danske Piger, der vartede op ved Bordet, og tog dem med i Vog
nene til Minneapolis.
Vi morede os ved det hurtige Maaltid, vi senere paa Dagen
maatte indtage inden Koncerten i St. Paul, over at se Dirigenten
lange til Fadene i Skjorteærmer, og Formanden drikke
0 1
af F la
sken. Der var en Lattermildlieds Aand over os alle, som fik os
til at synge med L iv og Lyst ved Koncerten, skønt der naturligvis
langt fra var fuldt Hus i St. Pauls mægtige »Auditorium«, der kan
rumme over
1 0 0 0 0
Mennesker. Festen i »Norden Club« efter Kon
certen, hvor
Levysohn
fik overrakt en pragtfuld Taktstok, forløb
lige saa muntert som Dagens øvrige Begivenhedel.
Den næste Dag skulde være Hviledag, — ingen Koncerter,
ingen Udflugter, oh himmelske Tanke! Og vi lovede os ud til pri
vate Familiesammenkomster fra den tidlige Morgenstund!
Ja , og da saa næste Morgen kom, saa sov vi, sov igen og
sov. Frokosten blev meget sen i adskillige danske Familier den
Dag.
.
.
»Hvile« stod Dagen paa, Hvile paa Hotellet, Hvile i Familier
nes Skød. De umættelige fik dog Tid til et Eftermiddagsbesøg i
en Varieté, »Gaiety Theatre«, hvis Direktør, en Nordmand, hilste
dem med en Velkomsttale fra Scenen.
Dagen endte paa den pragtfuldeste Maade hos Millionærerne
i Minneapolis Club, af hvis smukke Bygning vi bringer et Billede
som Slutningsvignet. Klubben havde været saa elskværdig
Ao
ex-
tend tlie privileges of the dub for a period of two weeks« til
Sangerne og desuden indbudt os til en overdaadig Middag. Det
var jo et lidt rigeligt Bevis paa Elskværdighed med de to Uger;
men i det hele taget var alt her i fuldt Maal. Udmærket Dmner,
udsøgte Vine, overstrømmende Hjertelighed fra alle Sider. For
manden, Mr.
PiUslmry
(»Pillsbury Best«) tømte med smilende Vær
dighed sit Glas Gang paa Gang med sine Gæster. »I send my flour