114 / 183
1 0 4
OMAHA, SIOUX CITY, CEDAR FALLS
denne Gang maatte komme lil os, da
y o t
Tid jo desværre ikke
tillod os at strække vor Rejserute synderlig længere Vest paa end
til Omaha. Og der var adskillige af disse tilrejsende, der havde
tilbagelagt flere Hundrede engelske Mil tor at komme ind og liøie
de gamle, danske Sange.
Lige saa ejendommeligt som Navnet »Barbecue« var i øvrigt og-
saa hele Festens og Anretningens Form og Forløb. I stor Pro
cession blev vi — parvis — ført op i den stoie Sal, hvoi dei i
den ene Ende i hele Salens Bredde var anbragt et stort Bord, der
bugnede under en Vrimmel af de lækreste, kolde Retter, og midt
paa Bordet tronede i fuld Majestæt den hele, stegte Okse, flankeret
paa den ene Side af en stegt Gris, paa den anden af et stegt Lam,
medens fem Slagtersvende i hvide Kitler og med store Slagtei-
knive i Hænderne stod parat til at partere Dyrene, saasnart hele
Processionen havde passeret Udstillingen. Dette tog jo adskillig
Tid. Duften fra de lækre, stegte Dyr pirrede de sultne Ganer,
og for ikke i Utide at give efter for den nagende Appetit, krydrede
man Forbimarchen med Afsyngelsen af den gamle Julevise med
•en til Lejligheden passende Ændring: »Først skal Oksen vises,
siden skal den spises«. Men alting faar en Ende, Processioner
ogsaa, og saa gik man da med dristigt Mod løs paa Dyrene,
medens Taler fulgte Slag i Slag oppe fra Scenen.
Omahas Borgmester, Mr.
D ah lm an
, bød velkommen og præ
senterede — i Tilslutning til de øvrige Kæmpeeksemplarer af Dyre-
riget — en mægtig, levende Fisk, der laa og sprællede i en Vand-
ballie. Det var en »Catfish« paa 27 Pd., som han selv, der var
en lidenskabelig Lystfisker, i Dag havde været ude at fange, foi-
talte han; men da det havde taget lang Tid at faa fat i en
saa stor Fisk, var han først kommet i sidste Øjeblik til Festen.
Derfor maatte vi tage Fisken, raa, som den var; vi blev jo et Par
Dage, saa det kunde nok naas at faa den kogt;
og ham selv
maatte vi ogsaa tage — uistandgjort, som han stod og gik, i
Fedtlædersstøvler, med Minder af leret Flodbred og i strikket,
ulden Trøje under Jakken.
Bankier
Sibbernsen
udtrykte Omahas Glæde over Sangernes
Besøg og overrakte dem som Minde en smuk Sølvpokal; end
videre talte Oversekretær
J . Micliaelsen
af »Det danske Broder-
samfund« og Redaktør
N eb le
;
Christophersen
takkede, — saa var
den alvorlige Del af Festen forbi, og Resten af Aftenen tilbragtes
med Sang og Dans.
Den næste Dag havde
Sibbernsen
indbudt Sangerne og ca.
75 fremragende Omahaboere i alle Stillinger, Embedsmænd, Køb
mænd, Videnskabsmænd, Præster og Repræsentanter for Pressen,