117 / 183
OMAHA, SIOUX CITY. CEDAR FALLS
107
Tirsdag den 30. Maj Kl. 2 25 gik det saa i Bumletog ad Sioux
City til. Vi vidste, at der paa denne Strækning ikke var saa
overvættes langt til en af Indianerreservationerne, og ved hver
Station — som for øvrigt under liele denne Kørsel — var der en
Kiggen og Spejden til alle Sider efter Indianere. Det var dog
virkelig for flovt at skulle rejse i Amerika de tusinde Mile og saa
ikke se en eneste af Landets oprindelige Behoere.
»Ja, Sibbernsen har telefoneret efter en Stamme«, hed det,
»den maa være ved den næste Station«. Men vi naaede næste
Station og næste igen, og Indianerne var og blev borte. Omsider
Omaha. Amerikansk Ungdom.
bumlede vi saa over en saare lang Jernbanebro, under hvilken
Missouri flød som en jævn, graagul Lervælling, ind til Sioux City,
en By paa en 45000 Indbyggere, hvoraf ca. 1000 ei Danske, en
af de hurtigt opvoksede Byer i Vesten, som endnu bærer Pi æg af
det første Anlægs Primitivitet og Planløshed. »Hotel Mondamin«,
hvor vi boede, udmærkede sig ikke i særlig Grad ved sin Kom
fort. Dufte af forskellig og i Særdeleshed mindre behagelig Art
ombølgede os overalt paa Hotellet, og Rotterne spadseiede ti ede
ligt omkring paa Gange og Værelser.
Koncerten i »Grand Theatre« var imidlertid godt besøgt,
væsentligst af danske Farmere, som havde søgt ind til Sioux City
fra Nebraskas og Iowas vidtstrakte Hvedemarker for at høre
Hjemlandets Toner igen. Og sjældent har vi sunget for et mere
taknemmeligt Publikum. Vi mærkede det ikke ved noget intenst