115 / 183
OMAHA, SIOUX CITY, CEDAR FALLS
105
til Frokost i »Happy Hallow«, oprindelig Omahas ældste Patri
cierhjem, nu indrettet til en pragtfuld Klubbygning, der laa uden
for Byen i parklignende Omgivelser.
Den store Spisesal var
dekoreret, i danske og amerikanske Farver, hele Baggrunden
dækkedes af et kæmpemæssigt Dannebrogsflag, som den spendable
Vært havde ladet lave i Dagens Anledning, og som om Aftenen
dekorerede Koncerttribunen i »Orpheum«; ved Afrejsen forærede
Sibbernsen det til Sangforeningen, og det smykkede »Oscar II’«s
Forstavn, da vi efter endt Amerikafart svingede ind i Københavns
Frihavn. — Ved Bordet blev holdt en Uendelighed af Taler —
alle paa Engelsk — , et lille, fortræffeligt Orkester spillede en
Række kendte Melodier — alle danske — , og ved Bordets
Slutning overrakte Professor
P. S. Vig
fra Biair College
Sangerne en pragtfuld Blom
sterlyre. Ved Festen havde
vi i øvrigt den Glæde her
midt i Amerikas Hjerte at
træffe to af Sangforeningens
—
0111
man saa vil — paa
rørende, nemlig den tidligere
Studentersanger Pastor
Jensen
fra Utah, og
Oscar Dnjardm ,
en Broder til en af Sangfore
ningens mest trofaste Medlem
mer og Festdigtere, Læge
Du-
»Happy Hallow«.
ja rd in .
Siden vi naaede Amerika, havde vi egentlig ikke haft en eneste
Time uden fast Program, altid var der »noget«, der kaldte.
Men her i Omaha havde vi imellem de officielle Koncerter og
Festligheder fredelige Oaser, uden Tanker paa Kufferter, der
skulde pakkes eller, om man hellere vil, stuves; thi vi var nu
ud over det Punkt, hvor vi pakkede, — ingen Morgenkaffe, der
skulde skylles ned i en Fart, intet Tog, der skulde hastes til, og
andre lignende Behageligheder. Og disse Pavser benyttedes til
hastige Besøg i Byens mere fremragende Seværdigheder og Eta
blissementer, Visiter hos hinandens Værter, — paa en af disse
havde Nissen den Glæde at træffe sig selv i Grammofon-Udgave
- og alskens andre Forlystelser. Det eneste, vi forgæves spejdede
efter, var veritable Indianere, som vi havde haabet at træffe i
Renkultur her i Prairiernes Nærhed; men de nærmeste Indianer
lejre laa over 100 miles fra Omaha og ikke ved nogen alfar Vej,
saa det selv med Automobil var ret omstændeligt og tidsslugende