18 / 50
I sin A fhandling om Gildeseglene medtager Nyrop det Segl (Fig. 33), der viser en L illiebu sk og
Omskriften
S ig illum Theuthonicorum Gutlandiam freqven tantium .1)
Naar det ses, a t dets B rug b lev for
bud t paa en Hansedag i Lübeck omkring Slutningen af 1298, altsaa før Gotlands eller, som v i tid ligere
sagde Gullands, danske Tid, er der, ganske bortset fra denne ty sk e Samm enslutnings mere eller m indre
gildemæssige Karakter, ingen Grund til at m edtage dette ellers sjæ ldent smukke Ek sem pel paa M iddel
alderens Seglkunst. A t Stampen iøvrigt b lev brugt ved Udfærdigelsen af et af V isb y ud sted t B rev,
dateret 11. Aug. 1556, der ifølge Teksten viser »unser S tad t gem enheidt Secret«2), er i denne Forb indelse
ligegyld igt. Ogsaa de af de ty sk e
manen tes
paa Øen benyttede Segl bør — stad ig uden H en syn til B egre
b et Gilde — med R e tte forbigaas i nærværende Udgave som hørende til en Epoke, der laa forud for
K ong Valdemar A tterdags Erobring. Seglene er afbildede henholdsvis af L ithberg (F ig. 5) og i Boken
om Gotland3). Der v ilde formentlig have været endnu mindre Grund til at m ed tage V isby-Borgerskabets
Segl, kun kend t fra et B rev af 1341 og, som det synes, neppe b en y tte t stort senere; det ses hos L ithberg
(F ig. 3) og i den lige nævnte Bog, Side om Side med — det yngre —
S ig illum m an en c ium .
N o g et S tad s
segl i helt regulær B etydn ing tør det selvsagt ikke kaldes, endnu m indre et G ildesegl.
x) Jvfr. G. L in d s tr ö m : Anteckningar om Gotlands Medeltid, II, Stockholm 1895, Side 12, J o h a n n e s
K r e tz s c h m a r : Gotland, Wisby und die deutsche Hanse, Deutsch-Nordisches Jahrbuch 1925, Side 106 ff.,
N ils L ith b e r g : Gotlands vapen, Meddelanden från Riksheraldikerämbetet V, 1936, Side 12 f. 2) D .S.S., Side
56, Visby I, Note 1. 3) Side 375, jvfr. Lindström’s anførte Bog, Side 11, hvor det i 1280 benyttede Segl betegnes
som »den tyska delens af Visby råd sigill«.