14 / 50
Fire Helgener er let kendelige ved deres Symboler: den tronende Sankt Olaf med sin Økse i G ilde
seglet fra Næ stved (9 g) og Sankt Peter med Nøglen i Færelde Gildets Segl (10 a), endvidere Sank t
Laurentius med R isten (8 b og c) og Sankt Jacob med »Ibskal« og P ilgrim sstav (1 g), begge disse to i
Segl fra V isby; den sidste Helgen staar med S tav og H a t i sit i Trelleborg stifted e Gildes Segl (1 f).
I Odense B y s Sankt Peters Gilde-Segl taler den pæ lvis stillede Nøgle (10 b) tilstrækkelig ty d e lig t om
Skytspatronen. Som i flere andensteds fra kend te Segl afbildes Sankt Gertrud ogsaa i G ildeseglet fra
Stubbekjøbing med en K irke i venstre Haand; hun holder Sejrspalmen i den højre (1 e). I to Segl for
N icolai Gilderne i V isby (9f) og i Melby (9 e) sidder denne H elgen i fu ld t B ispeskrud. Forskellige D etailler
i alle disse Gilders Segl angives i Teksten; noget ganske særlig bemærkelsesværdigt forekommer ikke.
Den fra talløse m iddelalderlige Segl — først og fremmest Gejstlighedens — kend te F orekom st af
Maane og Stjerne, sjældnere af selve Solen, stillede i Seglfeltet, manifesteres ogsaa i en Række af G ilde
seglene, der sikkert her giver U d tryk for T ilknytn ing til det religiøse L iv. D e t bør im idlertid ikke forbi-
gaas, at H imm eltegnene allerede tid lig t kom ind i verdslige Segl, se f. Eks. de Segl, som b en y tted es af
de danske Stæder Aalborg, Aarhus, Grenaa, K jøbenhavn m. fl.1). D e t er ikke le t at afgøre, om man i
Byerne maaske b lot har anvend t Maane og Stjerne for at udfylde Seglfeltet, altsaa uden H enb lik paa
den Symbolik, der i andre Tilfælde rimeligvis har været tilsig tet2). Naar det ses, at Maanen i en D el
Knuds Gilde-Segl er frem stillet liggende, med opadvend te Spidser, kunde man næsten fristes til a t antage,
at denne Stilling var va lg t i Overensstemmelse med de Mariabilleder, som viser den H ellige Jom fru
staaende i en saadan Maane. Der er b lot den Ting at bemærke, a t Maanen i selve Maria G ildernes Segl
fra Ronneby og Sølvesborg er tiltagende, og at den oven ikøbet helt mangler i disse Gilders Segl fra
K jøge og Amager. — Den tiltagend e Maane træffes i Knuds G ildets Segl fra Slesvig, medens den er
aftagende i de Segl, der b eny tted es af Gildet i R ibe, Stege — her stillet let skraat fra højre — og
Tommerup sam t i Eriks Gildets Segl fra K allehave. Naar undtages Tommerup-Seglet, som viser Maanen
paa Kongens venstre Side, er dette H imm eltegn stad ig anbragt til Højre for ham , Stjernen til Venstre.
Den sidste Figur er næsten stedse seksoddet; kun Tomm erup-Seglet viser en syvodd et, Maria Gilde-
Seglet fra Ronneby en o tteodd et Stjerne. Knuds G ildets Segl fra Falsterbo indtager en Særstilling.
Her ses en Sol ved Kongens højre Side, en aftagende Maane over en seksoddet Stjerne v ed hans venstre.
A t fire Stjerner staar i Sankt Johannes G ildets Segl fra Trelleborg, og at F e lte t i Knuds G ilde-Seglet fra
Hobro og i det i nærværende U dgave ikke registrerede »Alandia«-Segl3) er strøet med smaa Stjerner,
tæller ikke med. I ikke faa af Gildeseglene er H imm eltegnene h elt udeladte.
E t i flere Segl forekommende krydsvis afstribet F elt, Rankem otiver, Stjerner, smaa Kugler eller
Kors m. m. frembyder in tet ukendt. Fak tisk er b lot Knuds G ilde-Seglet fra Landskrone (4 a) særligt
at bemærke. Naar det ses, at F e lte t her er strøet med smaa Kroner, er disse saa u tv iv lsom t hen tede fra
Stadens ældste Segl4), hvori en enkelt saadan figurerer som eneste Mærke, stillet i Skjold. Omskriften i
N icolai Gildets Segl fra V isby (9 f) afslu ttes af én større og flere m indre Stjerner.5) Kun Knuds Gilde-
Seglet fra V isby (7 b) og Seglet for Gertruds G ildet i Stubbekjøbing (1 e) — begge fra det 14. Aar-
hundrede — viser den ellers i Segl saa ofte forekommende Indramning af F elte t ved Hjælp af en Række
sammenstillede Halvbuer, »Mangepas«, ikke kend t i et eneste af de m iddelalderlige danske Kongesegl,
men derimod — for blot at nævne et Par Eksempler — fra K ong Haakon V .s og K ong Magnus Eriks-
son’s Segl6) fra nævnte Aarhundrede.
B
e s k r i v e l s e r n e
af Seglene her er affattede i en Stil, der er nær beslægtet med heraldisk Sprog
og Term inologi, uden at helt faste Regler har kunnet følges. T ilsyneladende — langtfra tilfæ ldige —
Inkonsekvenser skyldes stedse visse praktiske H ensyn. H ovedsagen bliver, at Beskuerens Opmærksom
hed henledes paa vedkomm ende Frem stillings principale Grundtræk og vigtigere Detailler, som kunde
tænkes at blive oversete. Talrige Skødesløsheder fra Stempelskærerens Side, aabenbare Mangler og
x) D .S .S., Tavle 1 b, 2 a, 3 f, 7 k m. fl. 2) Se f. Eks. J. G. R e u te r : Sonne, Mond und Sterne auf Siegeln
und Münzen des Mittelalters, was sie bedeuten, Nürnberg, 1804, 8vo, jvfr. D .S., Side 201 f. 3) Nyrop, Fig. 14.
4) D .S.S., Tavle 26 c. 6) Se tvivlsom Bemærkning hos Nyrop, Side 24. «) N .K .S., Planche X III og XV.
14