10 / 50
staaende F ig. 3)1) og som Topfigur paa oldægyptiske Sceptre (f. Eks. F ig. 4)2). D en b lev med samm e
B etydn ing hellig P lan te hos Assyrer og Perser, kom til Bysanz og spillede en stor R olle i arabisk K un st.
Occidenten kan ikke hævde en Førsteret til P lanten, hvis franske Navn:
la fleur de lis
(ud ta lt med
stum t s, i Modsætning til
le lis
i almindelig Tale) — Beaum on t approberer her en ældre fransk For
fatters Paavisning3) — kan henføres til, at li paa keltisk betyder Konge. Den m isop fattedes, som syn o
nym med H avens L illie (
lilium
), den Hellige Jomfrus Symbol, der, med denne sublim e B e tydn in g ,
selvsagt stedse var ganske særlig æret af Hans franske M a jestæ t,»
trés-crétien
«. Man v il af det foregaaende
let se, at L illiesceptret ikke, som Nyrop siger, »oprindelig« var »H immeldronningens Lillievaand«. En
udførlig Redegørelse for og Stillingtagen til det hele Lillieproblem falder udenfor nærværende Arbejdes
Rammer, hvorfor kun enkelte Bemærkninger skal fremsættes, først med H en syn til Sceptret.
En Række af de af Knuds Gilder førte Segl — fra Odense (13. Aarhundrede, F ig. 5, jvfr. T av le
5 c), Aalborg (3 a), Læsø (4 d), Falsterbo (3 b), Randers (5 e), V isby (7 b) m. fl. — viser en T yp e, der
Fig. 1
Fig. 2
nøje svarer til det oldægyptiske Scepter (Fig. 4), og som genfindes i danske 1200-Tals K ongesegl, V alde
mar II.s, Erik P lovpenn ing’s og Abel’s4). Naar Lillietoppen, som F l e e t w o o d m eget karak teristisk ud
trykker sig5), i Kongerne Erik Glipping’s og Erik Mendved’s Segl6) har en let ændret Form (F ig. 6), som
ikke kendes fra de her behandlede Gildesegl, kan der, ogsaa hvad denne Variant angaar, h envises til
Orienten, saaledes til en Afbildning paa en etruskisk Vase (F ig. 7)7) og til en udateret arabisk Mønt
(Fig. 8)8), id et Formen f. Eks. gaar igen i et ty sk Manuskript fra det 13. Aarhundrede (F ig. 9)3). E nk elte
af Knuds Gildernes Segl viser et Scepter med en Slags Dobbelttop, saaledes Seglene fra Slagelse (F ig. 10,
jvfr. Tavle 6 c), Odense (5 d) og R ibe (6 b); den træffes i Valdemar den Unges Segl fra 123010) og paa
K ong Inge Baardsen s Stampe11), fra Begyndelsen af samme Aarhundrede, sam t, yderligere udvik let,
i den svenske Kong Valdemar’s Segl, b en y ttet i 1252 (Fig. I I )12). Den hele Lillie ser man i Y stad -G ildets
Segl (Fig. 12), jvfr. Tegningen af Malmø-Seglet (5 a). D isse enkle Former optræder T id efter anden
sammen med mere komplicerede; her skal fra Udlandet blot nævnes den franske Kong Ph ilippe A u gu ste’s
Scepter fra 1180 (Fig. 13)13). Denne Udgaves Seglgengivelser viser forskellige Varianter, se saaledes
Seglene fra Lund (4 b), Vordingborg (7 c), Tommerup (7 a) og Kolding (3 d). En rigere Udformning
med B lade mellem de tre oprindelige
præges af kunstnerisk Lune, der længe opretholder F igurens
9 Ssts. Planche V, 1. 2) Ssts. Planche XIV , 9. 3) B u lle t: Dissertations sur différents sujets de l ’histoire
de France, Besançon 1759, 8vo. 4) D .K .S., Nr. 7 a, 11 a og 12 a. 5) S.M.K., I, Side 13. 6) D .K .S., Nr. 19 a og 21 a.
7) Beaumont, Planche X IV , 27.
8) Ssts., Planche XV , 18. ») Ssts., Planche X IV , 58.
D .K .S ., Nr. 9 a.
u ) N .K .S., Planche I, 3. l2) S.M.K. I, 18. ls) Beaumont, Planche X X II, 2.
10