S_DanskeKildersSegl

INDLEDNING

G ildevæsenets Oprindelse og Udvik ling har, som bekendt, forlængst været Genstand for baade

inden - og udenlandske Forskeres Undersøgelser, der resulterede i en Række v elk end te Bøger og A fhand

linger, hv is T itler ikke skal opregnes her. D e t v il dog i et dansk Arbejde kun være rim eligt at nævne

C. N y r o p ’s U dgave af Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra M iddelalderen, e t v ig tig t K ildeskrift inden 

for Omraadet, ligesom den af H a n s H i l d e b r a n d publicerede A fhandling: Medeltidsgillena i Sverige1)

bør fremhæves som et m eget b e tyd e lig t og rigt givende B idrag til Oplysning af Spørgsmaal, som ingen

v il v en te om ta lte i en Segludgave. Ogsaa P a p p e n h e i m ’s Bog: D ie altdån ischen Schutzgilden, der saa

L y se t i 1885 som Gradualafhandling, fortjener at nævnes paa dette Sted. — Man v il se, at B egrebet

Gilde undertiden er m indre fast, jvfr. saaledes Johannes G ildet i Svendborg, Peters G ildet i Odense og

ikke m ind st det til Y stad henførte

Societas S a n d e Gerthrudis.

D e t ligger i Sagens Natur, at

e t

b i l l e d l i g e

n d h o l d

i nærværende Udgaves Segl s ta a r i nøjeste

Sammenhæng med den religiøse Forestilling, der var k n y tte t til det enkelte Gilde. — For den lange

Række Knuds Gilders Vedkomm ende adskiller B illederne af den tronende K onge sig ikke stort fra

van lige K ongesegls. Uden at v ise noget egen tlig n y t er im idlertid netop disse Gilders Frem stillinger

— som Led i en større Sammenhæng — langtfra uden B etydn ing; de skal derfor i denne Indledning

om tales nærmere.

Med H en syn til selve »Portrættet« — om nogen Lighed kan der naturligvis af nærliggende Grunde

aldrig være Tale — siger de stiv e og stirrende Ansigter lid et eller in tet. E t v ist Karakterpræg træffes i

Seglene fra Odense (Tavle 5c)2) og fra ikke fa stsa t Sted (8 a) sam t i Landskrone-G ildets (4 a), i alle

tre Tilfælde yderligere fremhævet ved flatterende Skægvækst. Naar Nyrop taler om »øjensynlig slaviske

Træk«, hvad R eval-S eglets Kongeb illede angaar (6 a), maa denne ganske bestikkende Bemærkning staa

for sin Ophavsmands Regning. Men kunde det samme ikke ligesaa v el siges om f. Eks. A n sig tet i Seglet

fra S lesvig (F ig. 2)? D e t v il neppe være m u ligt a t ud tale noget nærmere om den mere eller m indre

ringlede eller lokkede Haarfylde, der v ises i hele denne Seglrække. Dragten er næsten stad ig yderst

summarisk gengivet, nogenlunde tyd e lig i Seglene fra Odense (5 c), Aalborg (3 a), Tommerup (7 a) og

K old ing (3 d). D e to sid ste af de nys nævn te tre Segl — (8 a og 4 a) — er ogsaa særlig bemærkelses

værdige for D ragtens Vedkommende; se saaledes den høje K rave og den lange Række Knapper foran

paa K jortelen. — Kronen og Sceptret, de to Symboler paa Magten, supplerer vor andensteds fra

hen tede Viden.

En fransk F o r fa tte r— A d a l b e r t d e B e a u m o n t — h a r i e t særdeles interessan t Skrift3), vistnok

h elt upaaagtet her i Norden, gjort udførligt og m eget skarpsindigt Rede for den Figur, der fak tisk med

U rette kaldes »den heraldiske Lillie« og med endnu m indre R et »den franske«, skøn t den — som Bourbon-

D yn a stie ts berøm te Skjoldmærke — i særlig Grad leder Tanken hen paa Frankrig. — D enne B lom st

var i det gam le Æ gyp ten Symbol paa Frugtbarhed og Kongelighed. Forfatteren har i sin B og paa en

lang Række P lancher v ist utallige Udformninger af Figuren, f. Eks. paa Kronen af en Sphinx (hos-

x) Historiskt Bibliotek, utgivet av Carl Silfverstolpe, N y Fôljd, forstå delen, Stockholm 1877, 8vo. 2) I det

følgende er Ordet Tavle udeladt.

3) Recherches sur l ’origine du Blason et en particulier sur la fleur de lis, Paris

1853, 8vo (ikke i Det kongelige Bibliothek).