12 / 50
v id t a t gøre nærmere Rede for Mellemspidser og yderligere at om tale h elt u tydelige Kroneformer.
For ikke at give Anledning til nogen Misforstaaelse bør det understreges, at L illiekronen ikk e altid v eg
P ladsen for den Krone, der var prydet med Palm etter, men i hvert Fald som Dekoration i Seglfelt
eller inde i Skjold ogsaa træffes senere1).
D e t i det foregaaende ud talte kunde uden Vanskelighed belyses ved Hjælp af le t for Haanden
værende udenlandske Eksempler, der dog rettelig hører hjemme i en mere almen sigillografisk R ed e
gørelse. I en saadan vilde der ogsaa være Anledning til at om tale Lilliens Forekom st i danske og sven ske
Adelsmænds Segl og i de Segl, som førtes af K irkens Mænd og Institutioner. D e t skal lige nævnes, at
denne F igur forekommer i det allerældste svenske Adelssegl, b en y tte t i 12192).
E fter disse Bemærkninger af nærmest stilistisk Art, hvad Lilliefiguren angaar, gæ ldende baade
Krone og Scepter, skal det sidste om tales i anden Forbindelse og sammen med det R igsæble, der var et
tredie kongeligt Symbol.
I A lm indelighed holdes Sceptret i højre, Æ blet i venstre Haand (se nedenfor). For K nud s Gilde-
Seglenes Vedkommende kendes det om vendte Forhold kun fra Seglene fra Tommerup (7 a) og fra
Falsterbo (3 b), hvortil kommer det i venstre Haand holdte Scepter i det af G ildet paa Læsø førte Segl
(4 d), der im idlertid ikke viser noget Æble i den højre. Paa faa Undtagelser nær holder K ongerne i
nordiske Kongesegl ligeledes deres Scepter i den højre Haand. A t Kongen i flere af de æ ldste norske
Segl holder et Sværd i denne og Sceptret i den venstre, tæller ikke med. — Knuds G ilde-Seglene fra
Slagelse (6 c) og fra Randers (5 a) viser undtagelsesvise Eksempler paa, at Sceptret holdes i den ud til
Siden strakte Lfaand; ellers bæres det mere eller mindre tyd elig t som »Gevær i Arm«, uden at nærmere
skal siges3). Kong Knud V I holder sit Scepter paa førstnævnte Maade i Seglet fra ca. 11904), allerede
Kong Valdemar II.s, i 1204 benyttede Segl5) viser, at det hviler i Armen.
Æ b let, af højst forskellig Størrelse, bærer et Kors, ofte med indadbuede, for Enderne undertiden
stærkt udvidede Arme, i tarvelig Gravørfremstilling dog som Regel uden virkelig regulær heraldisk Form .
Ogsaa helt lige Kors forekommer. D et med Kugler for Enderne »omsatte« (?) Kors i Knuds G ilde-Seglet
fra R eval (6 a) bør særlig fremhæves. — Æ b let holdes ud til Siden eller løftes højt op; kun i Seglet fra
u v ist Sted (8 a) føres det ind mod L ivet. Kong Oluf holdt det paa lignende Maade i sit noget ældre
Segl6), b en y tte t i 1376, men da ganske v ist med højre Haand. I et Par Tilfælde er Æ b let e r sta tte t med
et helligt Kar eller Relikvar, baaret af Kongen i den hen foran B ry stet strakte ven stre H aand eller i
oprakt venstre, se Seglene fra Odense (5 c) og fra Randers (5 e). En ved Tegningen af S tege-Seglet (6 d)
liggende latinsk Beskrivelse fortæller, at der i Virkeligheden her er Tale om et Æble
( globus) ;
paa selve
Tegningen er d ette ukendeligt. Knuds G ilde-Seglet fra Læsø (4 d) viser, at den hen foran Kongens B ry st
strak te runde Skive, formodentlig et Ostensorium, er prydet med et b itte lille staaende, v en strev end t
Guds Lam med en lodret Stang med Fane i andet P lan, en M iniaturfremstilling, der dog lige kan skim tes
i m eget stærkt Lys; øverst synes denne Genstands ringformede Ramm e belagt med en korssm ykket
Kugle. I Analogi hermed løfter Sankt Johannes — som det nedenfor skal ses — den med Lamm et
sm ykkede Skive med venstre Haand (2 d).
D e allerfleste Knuds Gilde-Segl viser — ligesom Eriks Gildets Segl fra K allehave — den paa en
lav Bænk siddende Konge. Flere af disse Bænke er saa skødesløst udførte af den paagæ ldende S tempel-
skærer, a t en nærmere Beskrivelse ikke kan gives, se saaledes Seglene fra Falsterbo (3 b), Læsø (4 d),
N yborg (5 b), Odense (5 d), R ibe (6 b), Slagelse (6 c) og delvis Stege (6 d). Andre Bænke er ret tyd elige.
Fæ lles for Størsteparten er det perspektivisk sete, forover skraanende Sæde og den paa samme Maade
tegnede Fodskammel. Bænkene i Segl fra uvist Sted (7 e) og fra Malmø (5 a) er typ iske; de fremtræder
i deres K onstruktion, om end ikke i perspektivisk Henseende, næsten ganske svarende til de Bænke,
der kendes fra Kong Erik G lipping’s Segl og fra Kong Erik Mendved’s æ ldste7). N yrop ’s Bemærkninger
om »Tronstolene« — i hans A fhandling om Gildeseglene — kan ikke ganske godkendes. I de foregaaende
Kongesegl traf man Højsædet i forskellig Udformning. A t en v is »Mode« b lev fu lgt af Stempelskærerne
er ganske u tv iv lsom t. Saaledes gaar de i B lade endende, cirkelbøjede Stængler i det af Knuds G ildet i
x) Se f. Eks. ssts., Nr. 54 og 55.
2) S.M.S., II, Nr. 1.
») Jvfr D s } Side 132
4)
d
.K .S., Nr. 5 a.
6) Ssts., Nr. 7 a; se den særlige Fremstilling i Valdemar IV.s Segl, ssts., Nr. 39 a. 6) Ssts., Nr. 47 a. 7) Ssts.
Nr. 19 a og 21 a.
12