S_DanskeKildersSegl

direkte F ejl har iøvrigt m eget ofte hindret en h elt adækvat Redegørelse for Seglbillederne. — Begreberne

H ø j r e og Y e n s t r e er at forstaa i »heraldisk« o: virkelig B etydn ing; Højre ses altsaa til Venstre for

Beskueren. A fbildes f. Eks. den tronende Konge, kan der ingen T v iv l være om, hvilken af hans to

Arme der fak tisk er den højre. A t derefter nævne denne som set i »venstre« Side af Seglet er selvfølgelig

fu ldkomm en m en ingsløst. Ubegribeligt, a t denne R egel overhovedet kan drøftes, og ganske uforstaae-

ligt, at der daglig syndes mod den, af lærde Værkers Forfattere, i Dagb ladene og andensteds. I en

fornylig udkomm en svensk Segludgave har Forfatteren »for K onsekvensens Skyld« m en t at have været

nød saget til at se bort fra »heraldisk« Højre, ogsaa naar det drejer sig om Sk joldet selv. D e tte s højre

Side betragtes derfor som den venstre (sic).

G ildeseglenes

e g e n d e r

( O

m s k r i f t e r

)

viser kun faa Særegenheder. For lang t de fleste A ffa ttel

sers V edkomm ende betegnes selve Sammenslutningen med Ordet

con v iv ium ;

S ig illum con vivii

træffes

hypp igst, kun i enkelte Tilfæ lde har man foretrukket Varianten

de convivio.

I de Segl, der b eny tted es

af K nuds G ildet i Landskrone og af Trefoldigheds Gildet i Odense, forekommer Genitiven af B etegn el

sen

fra tern ita s.

D e t forstærkende U d tryk

confraternitas

b lev i Omskrifterne va lg t af Knuds G ild e ti R eval

og af N icolai G ildet paa Gulland. Johannes Gildet i Holbæk fører et

S ig illum commun ita tis,

Maria Gildet

i Trelleborg et

S ig illum soda licii,

id et det, hvad Broderskabet angaar, bør bemærkes, at den klassiske

L atin ogsaa taler om et

sodalitas.

Omskriften

S ig illum gilde San c ti K a n u t i Hobro

— samm enlignet med

B egyndelsesordene

S ig illum m a jo r is gilde

i A llehelgens Gildets Segl fra V isby — viser Genitivformen

af det

gilda,

som i sid stnæ vn te Stads Knuds Gilde-Segl — nu i ændret Form — træffes med P ræ p o sition :

de g u ild a

1). D e t er saa god t som udelukkende selve G ildet, der i Omskriften nævnes som Seglets Ejer.

Kun et F aa ta l af Omskrifterne betegner Seglet som et

S ig illum con viva rum

(af

conviva),

altsaa tilhørende

G ildets Medlemmer. Ordene

S ig illum fra trum de convivio,

med hvilke Omskriften indledes i V isby Lau

rentius Gildes Segl, udtrykker naturligvis det samme; de to af det slesvigske Knuds Gilde b eny tted e

Segl (F ig. 1 og 2) fremtræder begge som et

S ig illum confratrum.

V isby Knuds G ilde-Segls Omskrift

karakteriserer det særligt som et

S ig illum Teu thun ico rum ( ! )

. Som allerede set nævnes A llehelgens G ildet

i V isby som det større,

ma jo r.

Omskriften

S ig illum con vivii ca lendarum p resbiterorum O tton ien sium

nævner ikke, at P ræ steka len tet i Odense var ind v iet til den H ellige Jom fru, men v e l Ejerforhold og

G ildets særlige Karakter. Naar Knuds G ildet paa Læsø i sit Segl nøjes med Omskriften

S ig illum Sancti

K a n u t i de Leshø,

er denne A ffattelse i V irkeligheden ikke tilstrækkeligt oplysende, men kunde faktisk

lige saa v e l gæ lde en der paa Øen liggende Kirke, ind v iet til samme Helgen, efter Frem stillingen

Knud Konge.

Medens flere Helgener ikke kræver nogen op lysende B etegnelse i Omskriften, havde en saadan

været ønskelig for andres Vedkommende, om den billedlige Frem stilling da ikke i sig selv gav fuld

Besked . Den paa sin H e st sprængende R y tter med Lensfanen (F ig. I)2) svarer ganske til Omskriften:

S ig illum con fratrum San c ti K a n u t i ducis de Slesvic,

ligesom Frem stillingen af den tronende K onge til

A ffattelserne

S ig illum confratrum San c ti K a n u t i regis de Slesvic,

abbrevieret

Sleve

(F ig. 2), og

S ig illum

c o n v iv f ii

eller

a r u m ) San c ti K a n u t i regis et m a r tir is in Lauh o lm

(3 e). Naar en tredie Kongefrem stilling

(5 c) ses i det Segl, hvis Omskrift — med tyd elig H envisn ing til Odense som Sæde for Gildet — ikke des

m indre lyder

S ig illum con viva rum O thensium S ancti K a n u t i de R ing stad ,

er B illede og Omskrift i til

syneladende direkte Modstrid med hinanden, om man da ikke v il regne med Knud Lavard som Obotri-

ternes Konge, jvfr. hans Kongebillede i R ingsted K irkes Kor3). Der er her Anledning til at bemærke,

at den ad jek tiviske Stedbetegnelse i to ganske enslydende Omskrifter:

S ig illum con vivii S an c ti K a n u t i

R i n g stadensis,

begge i Segl med Kongebilleder, lige saa vel kan referere til Personnavnet

K a n u tu s ,

som

til Sædet for G ildet

( c o n v iv ium ) .

E fter N yrop ’s Mening taler de, ganske v ist i smaa, langt yngre Segl

staaende Omskrifter

S ig illum con vivii San c ti Canu ti M a lm o g en sis ( L u n d e n s is )

for, at den sidste For

tolkn ing er den rigtige. A t det yngre af de to om stridte Segl, som før nævnt, maa henføres til Tiden

h elt ned til omkring Aar 1400, da en Forestilling om Obotriterkongen neppe kan tænkes at have været

særlig levende længer, turde nærmest betragtes som B ev is for, at Seglet betegnede et Kong Knuds Gilde

0 Med Hensyn til engelske Eksempler se D .S., Side305. 2) H e n r y P e t e r s e n : Knud Lavards Helgendyrkelse,

Aarb. for nord. Oldk., 1885, Side 22. 3) Ssts., Side 28.