16 / 50
i R ingsted , selv om et saadan t ikke kendes tekstmæ ssigt. Stampen til dette Segl er funden v ed P løjn ing
paa Bornholm , hv ilk et foranlediger Henry Petersen til at tale om »det bornholmske Knuds Gildes Signet«,
id et han — med H envisn ing til Kongeb illedet tilføjer »og d o g (udhævet af Udgiveren) siger Omskriften
-------------
R in g sta d e n sis
«. Han ser selv her, som det synes, bort fra Knud Lavard ’s Kongeværdighed.
Nogle faa Ord om det ældre af de to Segl slutter han med at sige, at det »minder om et Knud H ertugs
Gilde, hvis H jem sted nu ikke kan bestemmes«1). Er det Ordet
R ing stad en sis,
som lægger ham denne
Ud talelse i Munden? N eppe Obotriterkongen i ikke-hertugelig Skikkelse. D e t kan ikke nægtes, a t denne
Forfatters Frem stilling af Sagen er mindre logisk affattet. Foreløbig v il det være forsigtig st a t b etragte
de to Segl som gældende ukendt Sted. Naar H enry Petersen henfører det kun fra et K obberstik k end te
Segl (5 d), der viser Omskriften
S ig illum de convivio Sancti K a n u t i de Othensia
til et »ukjendt (jydsk
eller slesvigsk) Convivium«2), imødegaas han stærkt af Nyrop, som uden Tøven her regner med Seglet
for et Knuds Gilde i Odense3). Den sidstnævnte Forsker har sandsynligvis R et. H ele det af flere For
fattere i Forbindelse med Gilderne behandlede A lternativ: Knud Konge eller Knud H ertug maa iøvrig t
siges at være Sigillografen saa temm elig uvedkommende.
A f Omskrifterne i to Johannes Gilders Segl — fra Falsterbo og Svendborg — fremgaar det, at det
var Døberen,
Johann es bap tista
(dette Ord i sidstnævn te Segl forkortet til
b),
som var G ildets H elgen.
H ov ed e t i Svendborg G ildets Segl — iøvrigt uden Angivelse af Stednavn i Omskriften — viser med
yderligere Tydelighed, hvem man har for sig. Tre andre Omskrifter giver ingen nærmere Oplysning i
saa Henseende; her bliver det Seglbilledet, som taler. D e t i en Kalk liggende H oved i Seglet fra Trelle-
borg hører naturligvis — som i Svendborg-Seglet — Døberen til, ligesom det Guds Lam , der i Seglet
fra Snesere ses paa det af den siddende Johannes løftede Ostensorium, er hans A ttribu t4). K orset i Seglet
fra K jøge, uden Stednavn i Omskriften, maa vistnok endelig ogsaa betragtes som gæ ldende Johannes
den Døber. Omskriften i Seglet fra Holbæk nævner
Johannes evangelista.
Idet der ses bort fra Omskrifterne i de to ovennævn te Knuds Gilde-Segl, som altsaa ikke sted
fæ stes, forbigaar tre andre A ffattelser det Sted, hvor Gildet havde sit Sæde; udover de to nysnæ vn te
Segl, tilhørende Johannes Gilder, drejer det sig her yderligere om det yngre Segl fra det i V isb y stif
ted e Sankt Laurentius Gilde. Ganske som i Købstadsseglene er S tednavnet ellers anført paa forskellig
Maade. For lan g t de fleste Omskrifters Vedkommende staar det efter en Præposition:
de
eller
in.
Som
R egel træffes danske og følgelig ubøjede Navneformer, hvis Værd det tilkomm er Stednavneforskerne
at bedømme; en enkelt Omskrift viser endog
Stubbekopynge
efter den særlige Angivelse
in opido,
som
i saa mange andre Segl bogstaveret med e t p 5). Latinske Former for S tednavn et ses i nogle faa Om
skrifter:
de Revalla, de Othensia,
en Form , der, som Betegnelse for Odense, ikke anføres af G r a e s s e -
B e n e d i e t 6),
de S lavlo sia
(Slagelse), ikke
S lago sia
7),
de R a n d r u s
(Randers), v el nok en Suspension af
Ab lativen af
R a n d r u s ia
eller
R a n d r u s ium
8),
de R i p a
— i A lm indelighed kaldes B yen R ipæ9) — og endelig
den loka tiv isk e A b la tiv
L u n d is ,
der slutter Omskriften i Knuds G ilde-Seglet fra Lund. En særlig Angivelse
af Beliggenhed ses i et Par Om skrifter:
in Werdhinbu rc Seland,
Suspension for
Selandie,
og
L a n d e s
krone
— uden forudgaaende Præposition —
in S k an ia .
Præposition mangler ogsaa i Omskriften paa
det Segl, der førtes af Knuds Gildet i Hobro. En mindre præciserende Angivelse af B eliggenhed fore
kommer :
in Am a k e , in Gotlandia
og
de Leshø;
særlig for sidstnævn te Steds Vedkomm ende var noget
yderligere neppe paakrævet. — En Genitiv af et substan tivisk Stednavn —
Othonie
— slu tter Omskriften
i Odense Trefoldigheds Gildes Segl; Genitiver af samme Navns ad jektiviske Form:
Otthoniensis
og
Otto-
n ie n sium
træffes i Segl for Peters Gildet og Præ stekalentet der i Staden. — En dansk Omskrift:
San c ti
Jacobs Gildes In sig le i Threleborgh
— Seglet maa henføres til ca. 1500 — og A arstallet
1508
i S taden
Næ stveds Sankt Olafs Gildes Seglomskrift bør til Slut ikke forbigaas. I det foregaaende er der ikke
ta g e t H en syn til Majuskler eller Minuskier, ligesom H envisning til Gildets N avn i de fleste Tilfæ lde ikke
synes paakrævet.
0 Ssts., Side 29 f. 2) Ssts., Side 30. 3) D.G. & L.S., I, Side 82 ff, hvor en Del Bemærkninger om Seglene
er fremsat. 4)
Ugglas,
Side 84 (Dalby Kirkes Segl), R om a n : Sigillographie française, Side 190. 5) Christopher
Cellarius : Orthographia latina, 2. Udgave, Halle 1704, 8vo, Side 130. 6) Orbis latinus, Berlin 1922, 8vo. V ) ibidem.
16