11 / 50
Hoved træk , men Tid efter anden fjerner sig h elt fra den oprindelige Type. Scep tret i et Knuds Gilde-
Segl fra u v ist Sted, h en v ist til ca. 1400 (8 a), viser, a t »Lillietoppen« h elt er forladt.
I Segl, paa Mønter og andensteds ses Kongekronen frem stillet i højst forskellige Skikkelser1), som
v e l kun rent und tagelsesvis har ha ft reelle Forbilleder. Man behøver b lot a t betragte de forskellige
Kroner i danske Mønter fra det 17. Aarhundrede, v iste paa en Tid, da Christian IV .s Krone forlængst
var forfærdiget, m en ikke des m indre ganske forskellige fra d ette haandgribelige Kunstværk. A t de
Kroner, der lang t tid ligere kendes fra Knuds Gildernes Segl, er fuldkomm en fri F an ta si, behøver neppe
at understreges. Ogsaa disse Kroner har dog en v is stilh istorisk B etydn ing .
Som Hovedregel bestaar den i inden- og udenlandske m iddelalderlige Segl frem stillede Kongekrone
af en Pandering med tre opstaaende E lem enter. Ogsaa her er det ofte »Lillietoppen«, som finder A n ven
delse, én frontal m ellem to andre, der som Følge af R ingens Drejning ses fra Siden. Gravøren har m eget
ofte udført de sid stnæ vn te i slet P erspek tiv, saaledes at man kun med Sikkerhed kan identificere den
$
10
forfra sete F igur, med hvilken der her skal regnes. D e t af Eriks G ildet i K allehave førte Segl ( l e ) viser
en Krone med en ret tyd e lig frontal L illietop , h elt u tv iv lsom i Seglet fra »Alandia« (Nyrop, F ig. 14) og
paa den H ellige Jom frus Krone i Kjøge-Maria G ildets Segl (8 e). D en frontale Midterfigur paa Kronen
i Knuds G ilde-Seglene fra Aalborg (3 a), Læsø (4 d), Randers (5 e), Tommerup (7 a), V isby (7 b) og
Y stad (7 d) er sikkert tænk t som »Lillietop«, men ikke regulært udført af de forskellige Gravører. Der
er Grund til at nævne, at Knuds G ilde-Seglet fra S lesvig (Fig. 2) viser en Krone med t r e frontale L illie-
toppe; en lignende er gengivet hos B eaum on t efter et Gravmæle i Katedralen i Sain t-D en is (F ig. 14)2).
En Krone med tre smaa, med kraftige Kugler b esa tte Spidser træffes i det ene af Odense-Knuds Gildets
Segl (5 c ) ; en anden, med sy v kuglebesatte Spidser i R eva l-S eg let (6 a), tre nærmest pyram idefor
mede Spidser, den m id terste frontal, ses endelig i G ildets, dog kun i Tegning foreliggende Segl fra
Slagelse (6 c), beslægtet med den Form , som kendes fra Haakon den Unges, anvend t i 12503). Hertil
kommer de kend te forskellige »Palmetkroner«, visende en Art tredelte B lade, i et Par Tilfælde med tre
frontale Palm etter4), se Seglet fra u v ist Sted (8 a) og fra Landskrone (4 a), i begge Tilfælde — Seglene
maa henføres til Tiden omkring Aar 1400 — med to Spidser mellem Palm etterne, henholdsvis med og
uden Kugler og af forskellig H øjde. D e tre frontale P alm etter genfindes i Kong Christoffer af B ayern ’s
Majestætssegl. lø v r ig t træffes Palm etkronen tid ligt; saaledes — som eneste Figur i Seglfeltet — i
Præ tendenten H ertug Valdemars Segl fra 13265) og i K ong Valdemar IV .s, fra 13426). D e t v il føre altfor
x) C. N y r o p : Nogle Kroner og Kroneformer, Tidsskrift for Kunstindustri, 1890, 4t0. 2) anførte Skrift,
Planche X IV , 18. 3) N .K .S., Planche IV, 1. 4) Jvfr. D .S., Side 137. 6) D .K .S., Nr. 34 6) Ssts., Nr. 37.
11