194 / 302
187
1866
debuterede Frederik Rung ved Theatret. Han
spillede Guitar bag Scenen til nogle Recitationer, som
Vilh. Wiehe udførte i Figaros Rolle i Lystspillet »Bar-
beren i Sevilla«.
Cæciliaforeningen kunde umulig blive upaavirket
af al denne Instrumentalmusik, i det mindste ikke af
Viola d’amore, der debuterede ved og samtidig med
Frederik Rung i Roskilde Domkirke 8. Ju li
1866
,
accompagnerende de hellig tre Kongers Sang. Senere
benyttedes den ved en Serenade af Conradi og Chan
son de troubadour, ja i en af Rung komponeret Trio
sammen med Bratsch og P iano 1). Han gjorde en
lille Vending mod det instrumentale og komponerede
og opførte tillige en femstemmig Andante for Stryge
instrumenter. Soloviolinspil havde ikke været sjældent
i Foreningen. Allerede
1858
udførtes saaledes Corellis
Sarabande e Giga m. m. for Violin af Kaptajn, nu
Slotsforvalter Jastrau . Italiens Betydning som Violinens
Land blev ikke overset. Nu hørtes ogsaa Orazio Vecchis
Saltarello for Strygeinstrumenter og man fik en histo
risk Klaveraften, vistnok nærmest foranlediget ved, at
Anton Rée, der spillede, var bleven Lærer for Frederik
Rung.
Da han debuterede i Foreningen, var han allerede
Medlem og det var gaaet saa formfuldt til som muligt.
Faderen udfærdigede den
7
. Oktober
1865
et Optagel
sesbrev efter alle Regler til ham. Men heller ikke da
var han ny i Foreningen. Han overværede Prøverne
2)
Den anvendtes ogsaa af Rung til en Sang i Skuespillet »Marie
Antoinette« (1868).