198 / 302
1 9 1
Forholdet til Gade havde vistnok trykket Rung,
som næppe selv var uden Del deri, men Isen blev
bi udt, da han overgav Sønnen til Gades Ledelse. En
personlig Tilnærmelse fandt dog først Sted, da Gade,
som tleie Aar før han opførte Bachs Matthæuspassion
var beskæftiget med Forberedelser dertil, besøgte Rung
for at anmode ham om Cæciliaforeningens Medvirk
ning, der beredvillig indrømmedes. Samtalen faldt
saaledes ud, at den gode Forstaaelse var fuldt gjen-
oprettet og med Glæde fortalte Rung sin Familie
0111
Besøget. Efter dennes Død besøgte Gade Fru Rung
og sagde: »nu er jeg Frederiks musikalske Formyn
der.« Han raadede denne til, at han i den store Sorg
skulde give sig til at ordne Faderens musikalske Sam-
ling, hvilket skete. En fuldstændig, nummereret Kata
log udarbejdedes, der er bleven en uvurderlig Vejleder
i »H. og Fr. Rungs Musikarkiv«, som omfatter henved
2400 Bind.
Cæciliaforeningen havde imidlertid mistet sin Stifter
og Fører. Tronarvingen var der, det var en given Sag.
Man vidste, at han lovede meget, at han saa at sige
var opvoxet i Foreningen og havde indaandet dens
Luft fra tidlig Tid. Det var et af de sjældne Tilfælde,
hvor Fødselsret forenes med kunstnerisk Adkomst. Om
denne ikke endnu kunde være ret konstateret, var der
ikke det svageste Tegn til, at nogen anden tænkte sig
som Prætendent eller at nogen anden udpegedes. Cæcilia
foreningen stod og faldt i den almindelige Bevidsthed
med Navnet Rung. Dette laa fornemlig i, at Foreningens
Hovedrepertoire ikke blot krævede et ganske særegent
Studium, men et dybt Sympathiforhold hos Dirigenten.