195 / 302
188
lige fra sit
5
te Aar; Forældrene boede den Gang ved
Frederiksholms Kanal i samme Gaard, hvor Prøverne
holdtes, saa han havde kun faa Skridt til Lokalet.
Det var ikke Faderens Mening ved at optage ham
højtideligt som Medlem, at det skulde være lutter Hon
nør og det varede ikke længe inden han gjorde Gavn.
Faderen saae sit Snit under en Upasselighed i
1867
til
at beordre ham til at lede en Prøve. Han var heller
ikke ganske rask og blev puttet i en Droske. Med
bankende Hjerte kjørte han til Vajsenhuset og, lystrende
det faderlige Kommandoord, indøvede han med de
syngende det 8-stemmige Kor a f Andrea Gabrieli: »Sent’
un rumor«.
Han accompagnerede nu hyppigt ved
Prøverne under Faderens Ledelse1).
Som Følge a f at han meget tidlig i Barndomsalde
ren havde gjennemgaaet to farlige Sygdomme var han
svag a f Helbred og fik i de fleste Aar Hjemmeunder-
visning, om han end en Tid gik i Mariboes og Frisch
og Kjærs Skole. A f Faderen lærte han grundig Musi-
kens Theori.
F ra han var ganske lille hørte han i
Hjemmet »Don Juan« og »Figaros Bryllup« foredrage
af Theatersangere og disse Operaer gjorde et dybt og
uudsletteligt Indtryk paa ham. Da Musikkonservatoriet
oprettedes, indsaa Faderen , at det vilde være til stør
ste Gavn for ham at komme derind, ogsaa for at und-
gaa Ensidighed, og han lod ikke det kjølige og formelle
Forhold, hvori han stod til Konservatoriets Hovedleder,
Gade, være nogen Hindring. Gade modtog den I2V2-
x) Som accompagnerende ved Prøverne k unne nævnes: Frøknerne
V. Østerberg, H anne Bang, Nanna Hvid, Annie B eckw ith-Lohm eyer
(Fru Nielsen).