191 / 302
184
1866
« gjaldt F ru Heiberg, til hvem Fam ilien kom og i
hvis Villa i Rosenvænget den blev udført (Viola d’amore,
Piano og Canto solo)1).
Hjemmets Musik brød ud a f sit Skjul. Rung gav
den
31
. Janu a r
1866
en musikalsk Soirée, der var en
formelig Viola d’amore-Aften med ikke færre end 6 af
ham komponerede Stykker, hvori dette Instrument
accompagnerede eller anvendtes solomæssigt. Frederik
Rung, l l 1/2 Aar gammel, traadte for første Gang frem
for Publikum. For hans Skyld var det vistnok, at
Faderen gav Koncerten. Viola d’amore skulde være
hans Talsmand og han forstod at lade den tale for sig.
Hvorledes den ungdommelige Kunstner saae ud i hine
Dage, viser det medfølgende Rillede: den unge Viola-
d’amore-Spiller. I nogle af Nummerne understøttedes
han a f en anden ung Dyrker a f dette Instrument,
Georg B ricka, hvis Fam ilie omgikkes Rungs. Heller
ikke Guitaren var glemt ved denne Soirée, og her
traadte Georg Rung frem. Han fungerede ikke længe
efter ved Gioacchino-Opførelser paa det kgl. Theater,
idet han udførte Guitarpartiet i Stykket. Den
4
. Oktober
b Texten lyder:
»Den dejlige Somm er er svunden,
S nart Bladene falde i Lunden,
Og hver en Sangens Fugl
Nu søger gjæ stfrit Skjul.
Hvor skulde et bedre de finde
End h er i det yndige Hjem,
Hvor G ratier og Musers Veninde
Har Sommerens Pragt try lle t frem.
Se derfor paa Tonernes Vinge
Vi store og sm aa nu bringe,
Frue, en Hilsen til Dem.«