der ogsaa spillede lidt Violin ligesom Georg lidt Violon
cel, havde Klaverpartiet. Men disse Instrumenter op
tog dog ikke Hovedinteressen og maatte lade sig nøje
med en sideordnet eller tilbagetrædende Plads. Børnene
skulde ogsaa liave Del i Faderens Yndlingsinstrument,
Guitaren, der satte
3
Aflæggere, saa der var
4
Guitarer
i Huset. Alle tre Sødskende spillede Guitar, men Frede
riks, der var lige saa stor som eller større end han selv,
afveg noget fra Moderinstrumentet og havde sin egen
Historie.
Den var forfærdiget a f en Dansk, Emilius
N. Sclierr, ogsaa Klaver- og Orgelfabrikant, der a f Confe-
rentsraad Collin havde faaet Penge til at rejse til
Amerika for, hvor han nedsatte sig som Instrument
mager i Filadelfia. Han opfandt der en »Patent-Harpe-
Guitar« a f en ganske særegen Konstruktion og sendte en
saadan til Collin, efter hvis Død den kom til F ru Heiberg,
som atter forærede den til den lille Frederik Rung. Harpe-
Guitaren kom til den rette Ejer. Th i han lærte snart at
spille derpaa og har aldrig benyttet nogen anden. Den ud
mærker sig ved en overordentlig kraftig Tone. Da den
nærmede sig Harpen i Klang, kunde dette Instrument der
ved blive repræsenteret og ligesaa kunde Guitar — Rungs
egen havde Luthform — blive til Luth. Ogsaa Mandolin,
som Faderen spillede og lærte Frederik, introducere
des1). E t Mylr a f Kompositioner for disse Instrumen
ter, kombinerede paa forskjellig Maade og tildels med
andre, lod Faderen staa frem. Der var Duos, Trios,
ja en Kvartet for Guitarer, der snart viste sig under
180
x) Den M andolin, Fr. Rung nu ejer, er signeret Giov. Batt.
Vinaccia, Napoli, 1623. Den kjøbtes af H. Rung i Rom 1869.