185 / 302
X.
F A D E R OG SØN.
R
ungs yngste Søn, F red e rik , født 14 . Ju n i 1854,
hørte til de m u sikalske B ø rn , der meget tidlig
vise udpræget San s for Tonerne. T il »Fredem ands
Dans«, komponeret 18 5 5 a f F ad e re n , an tydede han
Takten . Da han akku ra t kunde naa op til K laveret,
v a r det han s F ry d at slaa Tangenterne an og sige,
hvad de hed. 5— 6 A ar gammel fandt han i et Skab
en V iolin uden Strænge og saa satte han Sejlgarn paa
i Stedet. Det v a r at tale uden Ord og han fik nu
Undervisn ing paa V iolin a f Viggo S ann e , paa K laver
a f F røk en Hanne Bang. Hans Stemme havde en saa-
dan Højde, at den kunde konkurrere med selve F ru
R iises. Det høje F , der er det yderste Maal for en So
pran , naaede han, og n aar han og Moderen v a r alene,
glædede han hende med at synge Nattens Dronnings
Arier. Det v a r ham medfødt at kunne høre Tone
højde og han sang alt fra Bladet. Da de to a f hans
Sødskende, Georg og Sophie, ligeledes vare syngende og
musicerende, sang de meget trestemm ige Sange. Til
en Fød selsdag overraskede Faderen ham med en ny,
trestemmig S an g ; han skulde have den Morskab at