181 / 302
174
sendtes til det m usikelskende Pub likum med den al
vorlige K lavsu l, at man ikke mere vilde kunne faa en
kelte B illetter til Koncerterne. Pub likum viste sig ligesaa
lyd igt overfor denne Appel som Fo ren ingen s Sangere
det foregaaende Aar. Medlemsantallet steg strax til 345.
I 1868 v a r m an kommen saa vidt, at der tilstodes Rung
200 Rd. aarlig i D irigen thono rar, saafrem t Kassebe
holdningen v a r 350 Rd. eller derover.
Han havde sin Nød med at formulere »Formaalet«,
der atter i 1864 ændredes til »at udbrede K jend skab til
k lassisk Musik med særligt Hensyn til den ældre itali
enske K irkem usik.« Hvordan det saa lød, gik Italien
og dets K irkem u sik som den røde T ra a d gjennem det
hele. Den 12 . April 1865 gav Fo ren ingen en Passion s
koncert i F ru e K irke. Det v a r 23 A ar efter hin store
Passion skoncert med de mange Misererer. Nu undre
des m an o ver, at der slet intet M iserere fandtes paa
Programm et. Dog v a r Koncerten egentlig endnu strængere
i Stilen, helt rom ersk og sixtinsk. B elysn ingen var
dæmpet å la Sixtina og der opførtes kun Væ rker af
Palestrina, V ittoria og A llegri, alt a cappella. Men der
v a r noget nyt a f stor Interesse. De fire Numm ere af
P alestrina og V ittoria indlededes hvert med et Orgel
foredrag, Fan ta sier over Motiver a f den Komposition,
som forestod. I. P. E . Hartm ann v a r Orgelspilleren.
N avn lig fremhævedes hans Indledning til »Stabat mater«.
Stod m an saaledes her paa rom ersk Grund, fastholdt
Rung i hele Foren ingens kirkelige V irk som hed det
P rincip, han strax ved Passion skoncerten 184 2 havde
an tydet: med Rom som Udgangs- og M idtpunkt at følge
den italienske (katholske) K irkem u sik i dens videre