184 / 302
177
foreningens Festsang a f R. Bay, komponeret a f Rung,
sluttende:
»Sancta Cæcilia! ene dig til Æ re
Altid vor Stræben skal være.«
I de store Hovedtræk kunde Cæciliaforeningen
frembyde L ighed med mange andre, i sin Totalitet
stod den ganske for sig. Devisen »Palestrina-Weyse«
var bleven gjennemført. Th i Foreningen havde ved
Siden a f sin italienske Karak ter altid hævdet sig som
dansk. Den udviklede sig som Stifterens fuldkomne
og tydige O rgan, som Ud trykket for hans rent indivi
duelle Kunstnerpersonlighed. Og medens den ligesom
afspejlede han s L iv , hans B iografi, erhvervede den
urokkeligt R y som H jemsted for en ideal Kunst.
12