186 / 302
179
synge sin Stemme fra Bladet, medens Broderen og
Søsteren havde lært deres i Forvejen. Der va r nu
god B rug for de sm ukke Børnesange, som Faderen
mange A ar tidligere havde komponeret og til hvilke
han føjede flere. Han v a r en Børneven og ledede i
sin frem rykkede A lder Sangundervisningen i Frøken
Zaliles S k o le 1). Da Sang og Spil va r hans egne Børns
Lyst og bedste Fornøjelse, fandt han her en ny V irk
somhed; han sluttede sig til dem, musicerede med
dem og komponerede for dem. Naar han kom ind
om Aftenen fra sit Arbejde og sagde »saa, nu lukker
vi Bu tiken ,« gik det løs.
Undertiden tog han sin
Guitar og fantaserede. Det, mente de andre, va r dog
det allerbedste. Uforlignelige skulle hans Improvisa
tioner, der altid faldt i det alvorlige og drømmende,
have været.
Hans overlegne Tekn ik, der tillod ham
de største Vanskeligheder, bevirkede, at alt, hvad han
spillede, havde den herligste Klang. Hans Yndlings
stykke v a r den Tho rvald sen ske Saltarello. Ofte har
hans T an k e vendt sig til Syden, oftere til den lyttende
Børneflok.
F red erik bragte Faderhjertet til at banke
stærkere.
Ved Børnekoncerterne i Hjemmet fordeltes Stem
merne saa led es, at Sophie sang Sopran, Frederik Alt
og Georg B as. De instrumentale Ydelser vare dog de
mest fremtrædende. Den 6. November 1863 fuldendte
Faderen en Sam ling a f »40 Duetter for Violin og
Klaver, komponerede for Sophie og Frederik«. Sophie,
*) Fra Maj 1861 til Maj 1862 og atter fra Maj 1864 til Decbr.
1871.
12*