203 / 302
1 9 6
at tale med Holgers Fader, hvem han tilbød at indstille
Sønnen til Ansættelse i Violinskolen. Holgers Mening
blev indhentet og han vaklede ikke, men sagde heller
end gjerne Ja . Sagen gik i Orden. Begge de to unge
Venner kom samtidig ind paa Violinskolen (1822), og
da Holger fik Anciennetet foran Ju liu s, maa Schall
samvittighedsfuldt have ordnet det saaledes a f Hensyn
til, at Holger var æ ldre1).
Schall boede om Sommeren paa sit Landsted i
Lyngby, Schallsborg, og her opholdt Paulli sig i hele
sin Elevtid flere Maaneder som Ju liu s’ Ven og Schalls
Yndling, medens de andre Elever kom ud en Gang
0 111
Ugen. De spillede Kvartetter i »Musikhuset«, en
lille firkantet Bygning, som Schall havde ladet opføre
nedenfor et Vænge. Han overtog gjerne Violoncellens
Parti, som det vel var vanskeligt at faa besat, og stor
var hans og de unges, ikke mindst Paullis, F ryd ved
al den Musik, de gik igjennem. Schalls Frue var som
Modstanderinde a f Mozart ikke nogen taknemlig T il
hører. Hvor morede det Paulli i hans senere Aar at
fortælle om hendes Indignation! »At man dog ikke
x) Schall havde sædvanlig fire Elever i Violinskolen, men da
Elevtallet netop voxede ved Paullis og Julius Schalls Indtræden,
har han vistnok for deres Skyld arrangeret sig lidt udenfor Reglen;
Paulli siger dog selv, at der netop var bleven -een Plads ledig. I
1824
var der følgende 6 Elever: de ældre, Jens Peter Hansen
(19
Aar). Henrik Kok
(19
Aar), Peder Madsen
(18
Aar), og de yngre,
Paulli
(14
Aar), Julius Schall
(12
a
13
Aar) og Rudolph Meier
(15
a
16
Aar). (Skr. af
20
Febr.
1824
fra Schall til Hauch, Kapelsager).
— I Skr. af
12
. Jan.
1824
sagde Schall: »da jeg i Stedet for
4
har
6
Elever, kan jeg ikke antage flere, og i Fremtiden ej heller flere
end
4
.« — Julius Schall døde allerede
1834
.