206 / 302
1 9 9
fra Kapellet, der ene stod under Kapelchefen. Men
Theatret vendte det døve Øre til og betjente sig af sit
gamle, nærliggende Fif, at lade som om ingen Protest
var fremkommen og nedlægge Forestilling om hvad
der skulde sættes igjennem. Det skete med Paulli og
Hauch udøste sin Vredes Skaaler over Theatret, som
lod ham sige, hvad han vilde.
I 1842 ægtede Paulli Lægen Schouw’s Datter,
Nielsine Albertha, og samme Aar blev han Repetitør,
i 1849 Koncertmester, og han overtog da foruden Bal
letten de mindre Syngestykker, Vaudeviller og Mellem-
aktsmusiken. Det var endnu de gode Tider, da man
overensstemmende med den ældste Tradition hørte Mellem
aktsmusik i det kongelige Theater. Hvor tomt, hvor
øde er det ikke nu! Selv om der ogsaa taltes under
den, den hørtes dog og anslog Stemninger fra hvad der
var set og vakte Forestillinger om hvad der mulig
kunde komme. Paulli tog sig af den og søgte at give
den rigere Afvexling. Navnlig arrangerede han flere af
Mendelssohns »Lieder ohneWorte« for Orkester, hvilket
ikke var forsøgt a f nogen anden. Dette Forsøg lykke
des. De a f Mendelssohns Lieder, der valgtes, tog sig
ud, som de havde fundet deres rette Plads og højnede
Forestillingen ved deres Poesi.
Da Kapelmester Glæser døde kort før Saisonens
Begyndelse 186 1, overtog Paulli foreløbig Pladsen som
Kapelmester, idet han strax udtalte, at det sikkert og
saa maatte være Theaterbestyrelsens Anskuelse, at der
kun var een Mand i Landet, der først og fremmest
burde søges til denne Plads. »Gade er den ypperste
blandt alle de mange a f Udlandets Dirigenter, jeg har