211 / 302
204
endnu sværere for ham, da han fra Fremtidsmusiken
skulde vende sig til Cæciliaforeningens Fortidsmusik.
Inden han havde bestemt sig, lededes Prøverne a f
C. Frydensberg, der ogsaa havde fungeret paa den
Maade under Rungs Fraværelse 1869. Da han traadte
til, overtog Frederik Rung i Reglen Klaverprøverne paa
de sidste nær, som Paulli stod for. Det var ham om
at gjøre at holde Tingene gaaende saa godt det var
muligt. Han gav sig ikke af med at lægge Program
mer, det maatte Bestyrelsen om ; naar et Program var
fastsat, blev det forelagt ham og tillige F r. Rung til
Approbation. Paullis Hverv var at dirigere. Han tog
alt paa sin beskedne Maade og sagde undertiden, naar
han skulde begynde: »Jeg tænker, vi kunne tage
det saaledes.«
Det gik særdeles tilfredsstillende.
I
Repertoiret fulgte man Traditionen og der var forsaa-
vidt ikke stor Forskjel at mærke paa denne og den
foregaaende Tid.
Han var i Foreningen som overalt i høj Grad af
holdt og derom vidnede ogsaa en Fest, som den 8. April
1874 blev givet til hans Ære. Da omtrent 41/2 Aar
vare gaaede, mente han, vistnok alarmeret ved en Avis
artikel, at han nu burde vige Pladsen og han tilskrev
Bestyrelsen følgende Brev, dateret 2 1. Maj 1876: »Da jeg
efter Professor Rungs Død blev anmodet om at overtage
Ledelsen a f Cæciliaforeningens Koncerter, besvarede jeg
strax denne Anmodning med Beklagelse af, at jeg ikke
saae mig i Stand til at paatage mig dette Hverv. Det
blev mig imidlertid betydet, at et Afslag fra min Side
vilde bevirke en Stansning, ja mulig en Opløsning af
Foreningen. Denne Udtalelse bevægede mig til foreløbig