216 / 302
XII.
FREDERIK RUNG OG CÆCILIAFORENINGEN.
V
ed Theatret var Frederik Rung i 1872 bleven
Operarepetitør, i hvilken Stilling han ansattes fast
den 1. Ju li 1877. Lige til 1884, da han blev anden
Kapelmester (Musikdirigent), fungerede han desuden
ved enhver forefaldende Lejlighed som Guitar-, Viola
d’amore-, Mandolin-, Klaver- og Orgelspiller bag Kulis
serne. I Februar 1877 spillede han en Aften paa Grund
Sygdom i Kapellet Sekondviolin til Opera og Rallet
og i April samme Aar maatte han krybe ned i Sufflør-
hullet og sufflere til Operaen »Rarberen i Sevilla«,
ladende sin store Guitar, til hvilken der ikke var
P lads, i Stikken, saa Grev Almavivas indlagte Ro
mance med Guitaraccompagnement blev udeladt1). Ved
Hjælp a f Indtægten a f en Koncert, som Cæciliaforenin-
gen havde givet for ham, foretog han i 1875 — i For
ening med sin Søster og et Par andre Kunstnere — en
Rejse til Dresden og til Wien, hvor de havde det Held
at faa Verdis »Aïda« og »Requiem « at høre i en glim-
*) I sin Tid var Syngesufflør Eisen saa anvendt som Guitarist, at
han forlangte at udnævnes til »Accompagnateur« ; hans Guitar
tjeneste er vel nærmest forefalden ved Skuespillene, da han ikke
sad i Sufflørhullet.
14