212 / 302
2 0 5
at tilsige Foreningen min Bistand, idet jeg — som jeg
udtrykkelig bemærkede — vilde betragte min Virken
som en Overgang til, at den musikalske Ledelse i Tiden
kunde betros i Hænderne paa Sønnen af den Mand, der
var Foreningens Stifter. Dette Tidspunkt er nu efter
min Formening fuldelig til Stede. Hr. Frederik Rung
er i enhver Henseende denne Stilling voxen saavel ved
musikalsk Dygtighed som ved det nøje Fjendskab til
Foreningens Karakter. Jeg kan derfor rolig trække mig
tilbage, overbevist
0 111
, at Cæciliaforeningen ved ham
vil bevare den Yndest, hvormed den omfattes af Kun
stens Venner.«
Han lod sig dog bevæge til at blive en Tid endnu
og ledede saaledes Koncerten ved Foreningens 25-aarige
Stiftelsesdag. Ved en festlig Sammenkomst samme Aften
afsløredes Professor Peters’ Buste af Rung, et Arbejde,
der velvillig udførtes uden Vederlag1). Med Opførelsen
a f Haydns »Skabelsen«, der gjorde saa stor Lykke, at
det blev givet tre Gange i een Maaned (Maj 1877) af
sluttede Paulli sin Virksomhed. Som Kapelmester tog
han Afsked med Publikum , der bragte ham sin Tak,
ved Opførelsen a f »Mignon« den 2. Jun i 1883. Hans
sidste Aar formørkedes af Sygdom. Han døde 23. De
cember 189 1 kun faa Timer efter sin Hustrus Begravelse.
Hans Interesse for Kunsten var i den tiltagende
Alder lige varm og stærk. En Gang holdt han i en
sildig Aften time i Kammermusikforeningen en lang og
begejstret Tale efter en Kvartet, der havde henrevet
b Prof. Peters havde ikke kjendt Rung og udførte Busten dels
efter Billeder dels efter Sønnerne Georgs og Frederiks Ansigtstræk.