208 / 302
201
spillede,« fortæller han, »oftere ved Koncerter, men al
tid paanødet, thi jeg havde ligefrem Modbydelighed ved
at stille mig offentlig til Skue, hvorimod jeg med L iv
og Sjæl var Kvartetspiller.« I Trediverne havde Stryge
kvartetspillet en glimrende Periode. Rundt omkring i
Privathuse dyrkedes Kvartetspil med samme Iver som
paa Schallsborg. Endog Konditor Jo sty i Frederiks-
berghave maatte lokke Publikum med Kvartetter. Han
averterede i »Adresseavisen« i 1835, at den og den Dag
vilde der fra Kl. 5 Eftermiddag blive spillet udsøgte
Kvartetter a f Beethoven og Mozart og flere i hans Pa
villon a f 4 duelige Musici. Under en saadan Efter
spørgsel var det ikke underligt, at de første offentlige
Kvartetsoireer kom i Gang, nemlig i Vinteren 1837—38.
Det skyldtes de to meget begavede Musikdilettanter, Ernst
og Carl Weis’ Initiativ, idet sidstnævnte under et Ophold
i Brunsvig havde gjort Bekjendtskab med »de første
epokegjørende Kvartetspillere«, Brødrene Müller. Første
Violin udførtes a f W exschall, anden af Carl Weis,
Bratschen a f Paulli og Violoncellen af Ernst Weis.
Bratsch var Paullis Yndlingsinstrument og i Kvartet
terne spillede han det helst. Det kneb i Begyndelsen
lidt med at faa Wexschall, der var Bravurspiller, til at
underordne sig Ensemblet, han maatte se at slaa af
paa sin enorme Teknik, men han lærte det og efter et
halvt Aars flittig Indøvelse gav Kvartetten tre meget
søgte og paaskjønnede Koncerter i »Harmoniens« Lokale
i Vingaardsstræde.
I Lighed med Schall var Paulli som Komponist
væsentlig knyttet til Balletten uden at det dog kan
siges, at han naaede sin gamle Mester, der trods det