209 / 302
202
primitive ved Musiken vandt fortjent Berømmelse ved
dens Fantasi og Iderigdom, saa at hans Balletter paa
en Maade kunne betragtes som Forløbere for de al
deles enestaaende Tonedigtninge, vi eje i Gades og
Hartmanns »Et Folkesagn« og Hartmanns »Valkyrien«
og »Thrymskviden«. Den Vægt, Musiken har i disse
Værker, kunde endog falde Bournonville lidt for Brystet,
naar det forekom ham, at man for Musiken glemte
ham selv, hvilket unægtelig, hvis det var Tilfældet, og-
saa var meget uretfærdigt. Paulli gav sin Musik netop
saa meget Indhold, som en Ballet i Beglen er bedst
tjent med. Aldrig tom eller fad fulgte den med ustanse-
ligt L iv den rhythmiske Bevægelse.
Hans berømte
Tarantella i »Napoli« hører til det bedste, han har
ydet, Marschen i »Blomsterfesten i Genzano« pranger i
festlig Glans. Omhyggelig har han opsat en Liste over
alle sine Balletkompositioner; alt, hvad han ellers har
skrevet, har han ikke værdiget et Ord. Og saa har
han endda glemt den fortræffelige Hanedans i »Maske
radens« Intermedium!
En Aften satte det kgl. Theater rød Plakat med-
»Don Juan« og tvang derved Musikforeningen, der
skulde have stor Koncert, til at lukke: dens Hoved
sanger og -sangerinde maatte svigte Amaliegade for
Kongens Nytorv. Følgen var en betydelig Aandsfra
værelse hos disse Sangere. I Masketerzetten gik det
rent galt og i Stedet for Musik hørte man Paulli hamre
i Pulten saa det stod efter, og raabe a f al sin Kraft til
de syngende, der endnu stod helt i Baggrunden: lang
sommere! langsommere! og mere til. I sin Optagethed