207 / 302
200
kjendt; den Sikkerhed og Bestemthed i Opfattelsen,
hvormed han leder Indstuderingen, er fuldendt.« Efter
at Paulli i Saisonen 18 6 1—62 havde haft al Direktion
ved Theatret, Opera, Ballet o. s. v., saaledes at han
kun var en eneste Aften fri, traadte Gade til og diri
gerede ved »Ifigenia i Aulis« og »Regimentets Datter«.
Men et er at lede et Koncertinstitut, hvor alt kan gaa
efter en Snor, som Dirigenten vil, et andet at staa for
Operaen, der kræver, som Paulli har sagt, »store og
smaa Indrømmelser uden Hensyn til al mulig korrekt
Indstudering og Aftale og hvor Uro og Vilkaarlighed
ikke kan undgaas.« Gade kunde ikke finde sig heri,
trak sig tilbage og Paulli udnævntes til Kapelmester
7. Ju n i 1863. Bournonville fortvivlede over at han
skulde miste sin fortræffelige Repetitør og et Arrange
ment blev foreslaaet, saa at Paulli skulde dirigere
baade Opera og Ballet mod at fritages for Opera
indstuderingen paa Syngeskolen. Men det Princip, der
var bleven indført med Glæser, at Kapelmesteren skulde
indstudere Partierne med Sangerne, vilde Paulli ikke
paa nogen Maade opgive.
Han »vilde blive berøvet
den Selvstændighed i Opfattelsen, der ofte, hvor ube
tydelig Forskjellen kan være, dog er en Følelsessag«
og det interessante ved Stillingen vilde blive ham fra
taget. Han overtog saaledes Pladsen som Glæser havde
haft den.
Paulli blev en af de sidste af Schalls egentlige Elever.
Mester og Lærling tiltrak hinanden og deres Virksomhed
kom væsentlig til at falde sammen. Som Violin-Solospiller
fik Paulli dog ikke synderlig Betydning, skjønt han strax
ved sin første Optræden i 1830 gjorde megen Lykke. »Jeg