202 / 302
XI.
HOLGER PAULLI.
P
aulli var Rungs eneste Dusbroder ved Theatret.
Skjønt ansatte ved forskjellige Instrumenter, gik
de, som set, jævnsides i Ungdommens Dage. Paullis
Kunstnerliv, som han selv har skildret i »Et lille Om
rids a f en Livsstilling«, var, hvad han levende erkjendte,
ualmindelig solbelyst. Lykken kom hans store Dygtig
hed i Møde, og han vandrede en lige Vej. Han gled
ind paa den i Barndomsaarene, som ledet a f usynlige
Hænder. I samme Hus i Vingaardsstræde boede hans
Fader, Overkrigskommissær Paulli, og Claus Schall.
Musiken førte den næsten tolvaarige Holger Paulli, der
nærmest troede, han skulde være »Doktor«, sammen
med Schalls Plejesøn Ju lius, der var over et Aar yngre,
men allerede temmelig fremskreden i Violin- og Klaver
spil. Ju liu s tilbød Holger at lære ham at spille Violin
og skrev Noder til ham og Holger fik en lille Violin
anskaffet. De to Drenge sad og morede sig med at
spille Duetter sammen, kun lidet tænkende paa Frem
tiden. Claus Schall hørte en Dag, at der blev spillet. Han
traadte ind til Drengene, lyttede opmærksomt efter,
men sagde ingen Ting. Den næste Dag ønskede han
13
*