204 / 302
1 9 7
faar noget at høre a f Claus sely! Men det er aldrig
andet end den forbandede Mozart!«1) Musikhusets
Præstationer kom Prins Christian og Prinsesse Caroline
Amalie for Øre og de indfandt sig der og de spillende
lod sig ogsaa høre paa Sorgenfri. Paa samme Tid
vandrede Gebauer
0111
Søndagen ud til Kuhlau, der
boede i Lyngby med sine Forældre i en meget tarve
lig Lejlighed; han var den fattige Mand, Schall den
velhavende.
Om Paullis Avancement i Kapellet er tidligere talt.
Ikke længe efter at han var bleven Kapelmusicus ud
nævntes han til Reserve-Repetitør ved Ralletten og da
stod der en Storm
0111
hans uskyldige Hoved uden at
han selv anede synderligt derom. Kampen mellem
Kapelchefen og Theaterdirektionen rasede vildt i de
Aar. Hauch havde faaet tilstillet fra Theatret en Billet
til Hofparkettet for 4 Dage om Ugen. Han vilde næppe
tro sine egne Øjne. Han skulde altsaa kun have Lov
til at sidde i Hofparkettet og være udelukket de andre
Dage, han der burde have Adgang til alle Steder i
Skuespilhuset, Parketterne, Parterret, Pladslogerne og
Galleriet for at »kunne bedømme den Effekt, som Mu-
siken paa ethvert Sted gjør og bestemme, om et eller
andet Instrument burde spilles stærkere eller svagere,
x) Fru Schall stod temmelig ene med sin gammeldags Smag.
Etatsraadinde Nissen, Mozarts Enke, forbavsedes under sit Ophold
i Kjøbenliavn over Mozart-Begejstringen og sagde gjærne: «Ich bin
Mozarts trauernde Wittwe.« Mest slog det hende, at en »anset
Kjøbmand« (Waagepetersen) døbte sin Søn Mozart. Den udmær
kede Klarinettist i Kapellet Peter Chr. Petersen døbte sin ene Søn
Mozart og sin Datter Mozartine.