221 / 302
2 1 4
Palestrina og Sebastian Bach viste sig jo, den før
ste som Katholicismens, den anden som Protestantis
mens musikalske Heroer i den store Renaissancebe-
vægelse, der begyndte i det 19. Aarhundredes første
Trediedel. A f de to naaede Palestrina først til Dan
mark. Det blev Gade og Musikforeningen, der drog
Bach frem. Men hvilken Tid tog det ikke, inden den
egentlige Renaissancefest for Bach kunde finde Sted!
Mendelssohns Opførelse a f Matthæuspassionen i Berlin
adskilles ved næsten et halvt Aarliundrede fra Gades i
Kjøbenhavn (1875). Bachs Værker laa imidlertid for en
stor Del Cæciliaforeningen nærmere end Musikforenin
gen. Frederik Rung var bleven vundet for den ældre
protestantiske Kirkemusik gjennem Handel og denne
Mester behøvede i endnu højere Grad Støtte end Bach,
da der ikke var viist ham samme Hensyn. F ra de
italienske Myrthelunde, hvor han fra Barnsben havde
følt sig hjemme, higede han, følgende en nyere Tids
Tilskyndelser, mod de tevtoniske Urskove, mod Händel-
Egene.
Han banede Terrænet, gjorde lyst omkring
dem og de saas i al deres Kraft og Majestæt. Samtidig
begyndte det Bachske Land at drage ham, om muligt
endnu mere. Cæciliaforeningen skulde gjenoprette, hvad
der havde været forsømt, og med Ungdommens Energi
skete det saa voldsomt, at den til Tider syntes at for
vandle sig til en Forening for gannnel-tysk Kunst. En
a f de største Bedrifter var Opførelsen a f Bachs H-moll-
Messe, der synes at forene protestantisk og katholsk
Kirkemusiks Fortrin, men ogsaa stiller store Fordrin
ger til Udførelsen. Den lader til at være vanskelig at
forstaa eller nyde, siden den i Hamborgs Cæciliaforening