AmalienborgInteriører

gyndt paa Christiansborg— blev i de følgende Aartier en Slags nationalt Fore

tagendemedMarmorkirken somdet centrale Monument. OgMoltke var i særlig

Grad interesseret i at fremme Anvendelsen af den norskeMarmor.

I Løbet af 1751 enedes Eigtved og hans Bygherre omat give Palæets For

hal en arkitektonisk Skikkelse, der egnede sig til at virkeliggøres i det kolde,

prunkendeMateriale. Væggene skulde inddeles med Pilastre og Loftet støttes af

Frisøjler. Det sidste Motiv er værd at bemærke, thi det er sjældent i Datidens

Palæarkitektur. Manmaa ledemedLygter efter det i parisiskeHoteller før 1750.

Hvor Søjlen forekommer, er den paa Barokkens Vis engageret i Væggen. En

Krans af otte Frisøjler, somprojekteret af Eigtved i Moltkes Vestibule, smagte

af „Peristyl“ og varslede Klassicisme. Dog, i Frederik den Stores Slotsbyggeri

var den romerske Frisøjle et yndet Led, karakteristisk for Kongens oghans Byg

mester Knobelsdorffs temmelig theatralske nyantike Smag ogsaa i Interiører.

Vi erindrer om Forsalen og Marmorsalen i

Sanssouci

, begge smykkede med

majestætiske Frisøjler af korinthisk Orden [ 1 1 ] . Disse Rum var blevet udført

1746—48. Det er slet ikke usandsynligt, at Moltke og hans Arkitekt har haft

Kendskab til de mest moderne Bygninger i Berlin og Potsdam. Ganske vist var

vor kunstneriske Forbindelse med Brandenburg ikke meget levende — siden

Christian VFs Tid havde Franken, Sachsen, Østerrig været de mest givende

Kunstprovinser mod Syd — men netop i Aarene før 1750 havde dog flere

Kunstnere befaret Vejene mellemKøbenhavn og Berlin. Den udmærkede Thea-

termaler Jacopo Fabris, der komherop i 1747, havde siden 1742 arbejdet for

Preusserkongen, bl.a. ved det nye Operahus i Berlin [12]. Hans Efterfølger

her, Innocenzio Bellavita, virkede i København mellem 1754 og 1756; Fre

derik den Storehavde Ruinprospekter af hampaa sineVægge i Sanssouci [13].

Mere betyder det, at Billedhuggeren Johan Christoph Petzold, der i Slutningen

af 1730’ernekomherop ogblev her til 1757, enOvergang (1746—48) gjorde

en Tur til Brandenburg og tog Arbejde ved Opførelsen af Byslottet i Potsdam.

Man har givet Udtryk for Tvivl om, hvorvidt det netop var denne Billedhugger