![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0024.jpg)
lod Eigtved demskære i Træ af Billedhuggeren Joh. Fr. Hånnel [18]. De var
færdige i December 1752; til Terminen d. 1 1 . fik Mester Hannel sin Regning
paa 346 Rd. gjort op. For hver af de store Kapitæler, rigt udskaarne, tilkom
hamblot 19 Rd.. Man kunde have ventet, at Kapitælerne var blevet forgyldte
for at bringe Glans ind mellem de stengraa Søjler. Det ses dog, at de alle blev
marmorerede af Maler J. C. Bræstrup.
De alvorlige Søjler og Pilastrene bag dem afsatte sig mod gipsede Vægge
med Trofæer, der sænkede sig mellemde bærende Led. Stukkatøren Giovanni-
Battista Fossati, en af Datidens ypperste i sit Fag herhjemme, havde overalt
øvet sin Kunst. Over Dørene sad Cartoucher, over Portbuerne („an der An-
trée“ ) fandtes Ornamenter. Den stærkt udladende Corniche, hvis Gesims bæres
af Søjlerne, var prydet „rigeligt“ med Trofæer og andet Stukværk [19]. Ende
lig havde han udført Plafonden. Til sin Undren erfarer man imidlertid, at
dette Loft ikke blot var Gipserens Værk. Fra Fossatis Haand var det færdigt
1753, men derefter blev Spejlet dekoreret med et Maleri — altsaa en „Fresco“
— af Jacopo Fabris. D. 17. Maj 1755 indkomhanmed enRegning paa 100 Rd.
derfor. Plafondmaleriet maa imidlertid være faldet uheldigt ud, thi dets Leve
tidblev ikke af lang Varighed. I sinAttest paa Fabris’ Regning skrev Bygnings
forvalter Block, at Maleriet ganske rigtigt var forfærdiget, men han oplyste til
lige, „at det senere efter høje Ordre var blevet afkradset (abgekratzet) og et
rent Gipsloft udført i Stedet for“ . Fabris’ Loftsfresco, den eneste han ellers
vides at have udført her i Landet, har antagelig været et illusionistisk Perspek
tivstykke af den Art, som enhver dygtig Theatermaler magtede. Loftsfresker
var jo ellers ude af Kurs paa den Tid i den franske og franskprægede Interiør
kunst; selv i vor Senbarok forekommer de kun ganske undtagelsesvis. Datiden
var meget stolt af Fabris’ Fresco; det maa bl.a. være til den, Biisching sigter,
naar han siger, at „Malningen paa vaadKalk er først indført i Dannemark 1753,
ogdet førsteForsøgdermedblev giort i GrevAdamGottlobMoltkes nye Pallads“
[20]. Det er tydeligt, at Moltke. og Eigtved har ønsket at give Vestibulen en
22