Previous Page  149 / 323 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 149 / 323 Next Page
Page Background

I TIDSRUMMET 1814—48

135

fensions Skibe ikke h a r k u n n e t sv a re til H e n s ig te n

saa tø r Komm issionen

ikke tilraade, a t no g en A no rd n in g eller P rem iers U d sæ ttelse igen tages for

saadanne Sk ibes B ygn inger.“

Kollegiet slu tted e sig til d e tte S tan d p u n k t v ed a t ud tale: „Da e t Skib, som

beregnes til F a rte n p a a K ina og O stind ien i A lm indelighed bruge og behøve

nogen Defension, og de altid vil b ehøv e sa a gode S ejlegenskaber, som dens

Hovedbestemm else vil tillade, s a a e r d e t at h aabe, at R e d e rn e ville for d eres

egen Fo rdels Sky ld fo rskaffe sig gode Tegninger til a t bygge sa ad ann e Skibe

efter, ud en a t D e re s M a je stæ ts K asse sku ld e b e b y rd e s m ed U dgifter til P ræ ­

mier. Af de m ind re K o ffard isk ib e kun d e d e t vel komm e til Nytte, at nogle

var in d re tte d e til a t fø re A rm a tu r, n a a r ikkun R ed e rn e s egen Fo rm ue kunde

tilvejebringe det, og d e re s F o rd el nogen ledes stemm e derm ed."

Det ses, at Komm issionens Forslag om Skibstyperne stadig holder sig til

de HOHLENBERGske; M asse-Sk ibet og Fregatter med

18

Kanoner, og

Ens­

artetheden

bliver, kan man sige, fastslaaet med

3 “

Søm.

Men inden d en endelige O rdn ing blev tru ffen , skete d e r en Del Forandring.

Som foran an fø rt h en stilled e saav el Komm issionen som Kollegiet, a t den en d e ­

lige A fgørelse m a a tte v en te , til alle F a rtø je rn e v a r komm en hjem, og først fem

F jerdingaar e fte r, i J u n i 1815, b e faled e Kongen a t komm e m ed den endelige

Indstilling.

D esvæ rre findes Komm issionens 2. B etæ nkn ing ikke i R igsarkivet, men

af Kollegiets Forestilling om S ag en frem gaar, a t Komm issionens Forslag gik

ud paa:

at O rlogsskibene h e re fte r m a a tte føre 30

M

K anon er p a a u n d e rste , 18

M

paa øverste B a tte ri sam t ikk e m ind re end 74 K anon er ialt — og a t F re g a t­

terne m aatte føre 14 S tk. 18

i L aget;

at C anon ch aloupp ern es A n ta l m a a tte a n sæ tte s til 80, foruden 6 M o rter-

chaloupper.

Det frem g a ar af d e n n e B etæ nkn ing, a t Komm issionen h a r søgt a t bøde

paa de faatallige K rig ssk ibe v e d at gøre E n h ed e rn e k raftig ere; for L inieskibe­

nes V edkomm ende g a a r m an tilbage til

HOHLENBERGS

oprindelig p a a tæ nk te

Masseskib, „det n y 74 K a n o n sk ib “ m ed 30

og 18

M

K anoner, blot med den

Forskel, at D im en sio n ern e sk al forøges saam eget, a t Skibet virkelig kan føre

74 Kanoner, i S te d e t fo r d e oprindelig t p a a tæ n k te 70. G rund en hertil m aa sik­

kert søges i, at m an nu fan d t d e t 66 K anon -M assesk ib for svagt overfor and re

Nationers Skibe af samm e K lasse, id e t disse p a a d e tte T id spunk t v a r b levet

forøget fra 74 til 84 K a n .1 F o r F re g a tte rn e s V edkomm ende bestemm es, at

1T. f. S.

1835

S.

454

.