111 / 579
102
Fri Rigens Stand.
Adgang til Kongen og tilligemed Rigens Raad overveje, hvad
der angik Kongen, Tronen og Landets Bedste. Tanken var
altsaa, som man ogsaa maatte vente det af Privilegiets Ord
lyd, at den kjøbenhavnske Deputerede blev Medlem af Rigs-
raadet. I Stadfæstelsen af 24. Marts 1659 udvidede Kongen
endog Privilegiet til, at 4, nemlig 2 af de 32 Mænd Ud
valgte og 2 Medlemmer af Magistraten skulde have Adgang
til Kongen og, naar det gjordes fornødent, deliberere sammen
med Rigens Raad og Stænderne i hvad, der kunde anses
for gavnligt til Kongens, Rigets, Byens og det almindelige
Bedste.
Dette Privilegium kom ikke til Udførelse.
26. April
1660 besværer Borgerskabet sig over, at det bliver holdt i
Uvidenhed om Grunden til Forhalingen af Fredslutningen, og
beder om, at dets Stemme og Samtykke i denne Sag maa
blive indhentet efter Privilegiet. Men i et temmelig affejende
Svar gør Kongen opmærksom paa, at der intet var forefaldet
i Statssager, hvori den borgerlige Stands Stemme og Sam
tykke skulde høres, men Borgerskabet skulde ikke blive
forbigaaet, naar der forefaldt noget, hvori dets Stemme og
Samtykke burde fornemmes.
Dette var den første Skuffelse. Efter Krigen kom Rigs
dagen, der var sammensat af Deputerede fra Adel, Borgerskab
og Gejstlighed og hvor Kjøbenhavns Deputerede ikke mødte
som særlig priviligerede, men sammen med de andre Køb-
»tæders Udsendinge.
Efter den Statsforandring, hvori de
kjøbenhavnske Medlemmer havde haft deres store Del, havde
Rigsraadet tabt sin Betydning. Naar det derfor gentages i
de ny Privilegier fra 1661, at Kjøbenhavn skulde være en
fri Rigsstad og fri Rigens Stand, var dette kun skønne Ord,
der ingen Betydning kunde have under det ny Enevælde.
Det hed sig videre, at naar Kongen fandt for godt at sam
menkalde Stænderne, skulde Borgerne deliberere og give deres
Stemme med de andre Stænder. Men Stænderne blev aldrig
sammenkaldte, saa den ventede Indflydelse paa Statens