Previous Page  112 / 579 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 112 / 579 Next Page
Page Background

Adelige Rettigheder.

103

almindelige Anliggender aldrig kuilde gøres gældende. Til­

bage blev kun de 32 Mænd, der tilligemed Magistraten

skulde overveje Stadens og Menighedens Bedste saa vel som

dens Indtægter og Udgifter, og den fri Adgang til Kongen

for 2 Udvalgte tilligemed Præsidenten og en Borgmester

blev det eneste, der var tilbage. Denne Tilladelse blev ogsaa

i Tidernes Løb benyttet en sjelden Gang; det er bekendt,

hvorledes den endnu bragtes i Anvendelse i Martsdagene 1848.

Det Punkt i Privilegierne, at Indbyggerne, gejstlige og

verdslige Standspersoner, maatte k ø b e a d e l i g t J o r d e g o d s og

nyde baade dette og hvad de havde faaet i Betaling eller

Pant af Kronens Gods for dem selv og deres Børn og Efter­

kommere med samme Frihed, som Adelen havde paa sit Gods,

havde en Del at sige paa den Tid, det blev givet, ti Adelen

havde forskellige Herligheder, iblandt hvilke Skattefriheden

ikke var den mindste, hvilken sidste Herlighed dog snart

efter Krigen indskrænkedes til alene at gælde for Hoved-

gaarde. Under Belejringen havde mange Borgere faaet

Krongods i Pant og Udlæg, hvorved de altsaa sattes i

Klasse med Adelsmænd, men Betydningen heraf tabte sig

rigtignok for en Del ved, at Tilladelsen til at købe adeligt

Jordegods ved Frdn. af 28. Juli 1682 ogsaa udstrakte sig

til andre borgerlige, og ved at Herligheden ved at eje

Jordegods i pekuniær Henseende var ringe i mange Aar efter

1660. Det bliver ogsaa et Spørgsmaal, om det i Virkelig­

heden var Regeringens Mening at give alle Indbyggere adelige

Rettigheder, ti der siges udtrykkelig „gejstlige og verdslige

S t and s p e r s o n e r “ , om f. Ex. en Slagter, der blev Hoved-

gaardsejer, derved ogsaa fik nævnte Rettigheder.

Det er dog vistnok blevet anerkendt, at enhver, der

havde Raad til at erhverve sig større Ejendomme, ogsaa

blev anset for Standsperson. Da der 1752 blev Spørgsmaal,

om en kjøbenhavnsk Ilaandværker, der var Kirkeejer, ogsaa

kunde kalde Præst og Degn, kunne man ikke nægte ham

denne Ret, fordi han var Borger i Kjøbenhavn, men derimod