154 / 579
Økonomisk Tilbagegang.
145
paa Stok. Somme af dem drives i Slutteriet, somme ud af
Byen, istedenfor at i forrige Tider en fattig ringe Brygger
svend kunde saa tage til, at han paa det sidste blev Hana
kgl. M. en vederheftig Underdan, Staden en fast Borger, som
svarede Skatter og Indkvartering og i Nøds Tid kunde gøre
Tjeneste med Liv og Gods.
„Bagerlavet trykkes af Konsumtionens Forhøjelse og ved
nt saa mange er indkomne i Lavet, at den ene sidder oven-
paa den anden ganske næringsløse. Det samme klager Slag
terne over, hvortil kommer, at Indbyggerne, og især Haand-
værkerne, der er de fleste, er nu fattige og ikke holder saa
mange Folk som tidligere. Da det var vanskeligere at vinde
Lavenes Rettighed og der var færre Mestere, havde enhver
af de faa Mestere rundelig Fortjeneste og kunde holde
mange Svende og Drenge, som de bespiste vel, hvad de og
saa maatte, da det mest var fremmede Folk, som ikke vilde
lade sig afspise med ringe Mad eller tørt Brød og tyndt 01,
men vilde have fersk Kød, god Mad, godt 01 og Brød, saa
én Mester med Familie og Tyende fortærede mere end 10
Mestere, der maa hjælpe sig med en Svend og en Dreng og
somme uden, ti naar de faar hastigt Arbejde, tager de Sol
dater til Hjælp og tærer det knappeste, de kan, saa de
henter lidet eller intet i Slagterboderne.
„Haandvæi'kernes Tilbagegang hidrører fra, at mange
Fremmede har nedsat sig, og da de er fri for at svare
borgerlig Tynge, kan de give bedre Køb, og fra Soldaternes
Frihed til at drive Ilaandværk, saaledes at af 100 Klæd
ninger og Sko til Regimenterne næppe 10 udføres af Lave
nes Mestere.
Smede, Tømmermænd, Snedkere, Bødkere og
Vævere lider stort Tab ved, at Tøjhusets, Holmens og andre
aftakkede Folk med deres egne Hænder maa arbejde, hvad
de kan, men de misbruger Friheden grovelig, og naar de
gribes i Forseelsen, har de saa stort Forsvar, at Straflen
bliver ringe.
Hvad Soldaterne klædes i , forskriver Offi
cererne selv fra fremmede Lande og ikke hos Kræmmere og
10