160 / 579
Torvehandel.
151
og 1684, at Pladsen skulde indrettes til et Fisketorv for
salt og blødt Fisk, og for den Fisk, der kora med Vogne,
samt til Salg af Fjerkræ1).
Da Volden ved den ny Vesterports Anlæg var lagt læn
ger ud, fremstod den aabne Plads mellem Vesterport og
Vartov, der kom til at hedde Ha l m t o r v e t . 11. Juli 1682
bevilgede Kongen, at Pladsen maatte tilhøre Staden og indrettes
til et Høtorv, efterat den var gjort ryddelig og var bleven
brolagt. Den kaldtes ogsaa Ve s t er t or v , og her skulde til
lige falholdes de samme Landproduker som paa Gammel-
og Nytorv2).
Ligeledes dannedes N ø r r e t o r v , der første Gang nævnes
i Forordningen 28. Juli 1684, idet her ogsaa skulde handles
med Landprodukter.
Nysnævnte Forordning skulde gøre en Ende paa den
Uskik, at der ingen bestemte Pladser var, hvor Varer,
der kom ind fra Landet, kunde falholdes, hvilket gav Anled
ning til, at Høkere og Prangere opkøbte alt, hvad der blev
indført og siden løb omkring i Husene dermed og udprangede
det paa det dyreste; det bestemtes derfor med Hensyn til de
gamle Torve, at paa Gammel- og Nytorv skulde sælges, hvad
der kom ind til Vogns, og Amagere, Urtegaardsfolk og
Fiskeblødere maatte siddeved Siderne med deres Varer. Paa
Graabrødretorv skulde forblive Pladser for Hue- og Palte-
koner, for dem der solgte Dukketøj, for Maatte-, Stole-,
Potte- og Skaalemagere, for dem, der solgte blødt og salt Fisk,
og for Amagere langs Siderne. Paa Amagertorv skulde handles
med Frugter og Havevækster, Smør, Flesk, Ost, Gryn, Ærter
og Fjerkræ. Kør, Stude, Svin, Faar og Lam skulde for
handles udenfor Portene, men dersom nogen kom ind i Byen
med levende Kvæg, da paa Gammeltorv.
Der havde nemlig allerede i nogle Aar bestaaet et
') K. D. I, 790; VI, 519, 608; VII, 50— 51, 77. a) K. D. VII,
10, 77.