164 / 579
Børnehuset.
155
Vaaben, hvilket de offentlig til alle Tider skulde bære syt
udenpaa den højre Arm1).
11.
April 1696 beskikkedes et særeget Hønsekræm
merlav og 14. April samme Aar et Fiskekræmmerlav, der
foruden Udsalget i deres Huse og Stader havde Eneret til
at ombære deres Yarer i Husene2).
III.
Industri. Børnehuset.
Manufakturer. Silkevarer. Sæbesyderi.
Tobakspinderi, Farverier. Stivelseværk. Limsyderi. Hestemøller.
Teglværk. Bryggere. Brændevinsbrændere. Haaudværkere.
Et Middel til at afhjælpe den økonomiske Elendighed
var Ophjælpning af Industridriften, idet man undgik at lade
Pengene gaa til Udlandet, naar man selv kunde forfærdige
de Varer, man havde Brug for.
Et saadant Værk var
Børnehus et , hvis Form aal fra først af var velgørende,
men siden saa godt som udelukkende blev industrielt. Kon
gen havde laant 50,000 Rdl. af Fattigvæsenets Kapitaler, og
til Afbetaling af denne Sum havde Biskop Svane foreslaaet
at paalægge en Afgift af 100 Rdl. paa hver Præstegaard.
der saa igen skulde indløses af Eftermanden til evig Tid.
Herpaa gik Kongen ind og skænkede desuden Fattigvæsenet
1662 sin Gaard paa Kristianshavn, for at derved Trygleri for
Børene kunde blive afskaffet, fattige Skolebørn forsynede med
den nødtørftige Underholdning, som de tilforn havde nydt,
Spindeværket igen blive optaget og andre Manufakturer op
rettede til det gemene Bedste og de Fattiges Fremtarv.
De, der fra først af indsattes i Børnehuset, var altsaa
fattige, forældreløse Børn, der her skulde oplæres i forskellig
Art Industri, men Hovedvægten blev snart lagt paa Indu-
vj
K. D. VII, 455—56. 2) Kbnh. paa Holbergs Tid, S. 78-79.