![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0160.jpg)
152
Trommesalen.
K v æ g t o r v udenfor Vesterport, der hvor Trommesalen endnu
hestod i vore Dage.
Hofslagter Niels Olufsen beklagede sig 1671 over det
store Underslæb, som blev begaaet med Accisen og med For-
prang, idet en stor Del af Borgerskabet opkøbte hele Øksne
og Lam, som de slagtede uden at give Accise deraf, og der
paa uden Dølgsmaal løb omkring med for at sælge. Det
var ikke i Egenskab af Slagter, men som Forpagter af Kon
sumtionen, at han indgav denne Klage, og han tilbød paa
egen Bekostning udenfor Vasterport at indrette en Plads til
et almindeligt Øksen- og Kvægtorv tilligemed en dertil
hørende A c c i s e b o d .
Dette bevilgedes 8. Nov. 1671, med
det Tillæg, at det skulde indrettes saa nær ved Vagten som
muligt.
Et lignende Kvægmarked skulde holdes udenfor
Kristianshavns Port, men dette kom næppe nogensinde i
Stand. Hvis man mindes Forholdene ved Trommesalen uden
for Vesterport, hvor GI. Kongevej eller rettere den sidste
Levning af Vester Farimagsvej udmundede i Vesterbrogade,
husker man den aabne Plads ved Siden af Konsumtionsboden,
hvor der solgtes Heste og Kør, hvilken var den samme, som
den, Niels Olufsen indrettede.
Trommesalen kaldtes den,
fordi i fordums Tid Markederne aabnedes med Trommeslag.
Hvor Konsumtionsboden stod, gaar nu Gamle Kongevej1).
Konsumtionsboden blev opbygget paa en Grund, der tilhørte
Kongen, medens derimod Kvægtorvets Grund har været en
af Byens Fæstegrunde.
I de første Aar betaltes der til
Stadens Kasse en Afgift af „nogle egennyttigs Boder og Ud
bygninger ved Konsumtionsboden'4, men da de formodentlig
var blevne nedtagne, blev Afgiften eftergivet 1678. Da der
dette Aar kom en ny Kæmner, har han vedblevet at opføre
Indtægten af disse Boder, men med Bemærkning, at den skulde
føres „til Omdrag“ , d. e. ikke betales, og hans Efterfølgere
vedblev i 150 Aar og maaske længer at opføre denne Afgift
K. D. V I, 575, 577.